Politiet standsede kort før midnat en uindregistreret personbil på Glarbjergvej i Randers.

Betjentene henvendte sig til bilens fører, som var en 37-årig mand.

Manden virkede påvirket af stoffer, og da han opgave sit navn viste det sig, at han var frakendt kørekortet. Den 37-årige blev anholdt og sigtet for narkokørsel, kørsel i frakendelsestiden samt for at føre et køretøj, der hverken var indregistreret eller forsikret.

En 29-årig mandlig bilist blev mandag kl. 00.24 sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Viborgvej i Randers. Det viste sig desuden, at den 29-årige var frakendt førerretten og ved visitation fandt man en mængde narko på ham, og den 29-årige blev derfor også sigtet for begge disse forhold.