Tegneren Frederik Risom fra Randers har udgivet bogen ‘Hundrede Historiske Hovednavne’. Fordi vi bør kende de 100 personer, der har betydet mest for vores verdens- og kulturhistorie. 

Af Grethe Bo Madsen, Uge-Bladet Skanderborg

»Jeg stod og ventede på bussen i Aarhus, da jeg hørte den her pige ved stoppestedet spørge, om der var nogen, der vidste, hvor Christian Xses vej lå. Ej, ved hun ikke, det er Christian den 10.’s vej?« smågriner Frederik Risom, inden han lægger ansigtet i alvorligere folder og fortsætter:

»Det er jo også bare trist. Vi har skabt en fuldstændig historieløs generation, der ikke har den fjerneste idé om, hvem Thorvald Stauning eller Florence Nightingale var, og som tror, Christian X og Malcolm X var i familie med hinanden, og at luftbroen til Berlin var et bygningsværk.«

Frederik Risom, der bor på Møllestensvej i Vorup, er et af de her mennesker, der med raffineret humor langer rammende pointer over disken, mens modtageren græder af grin.

Som kreativ freelancer bærer han mange kasketter – grafisk designer, illustrator, idéudvikler, animator, storyteller og rimsmed – og indimellem finder han også tid til at udgive bøger på sit eget forlag Trælår.

Rosa Parks blev et symbol på de sortes kamp for borgerrettigheder, efter at hun 1. december 1955 i en bus i byen Montgomery i den amerikanske stat Alabama ikke ville forlade sit sæde for at give plads til en hvid passager. Dengang var byens busser opdelt i tre sektioner, hvor den forreste var forbeholdt hvide passagerer og den bageste afroamerikanske. I midtersektionen var praksis, at afroamerikanere kunne sætte sig, men at de skulle rydde hele rækken, hvis blot en enkelt påstigende hvid passager manglede en plads. Rosa Parks havde taget plads i midtersektionen, og da hun nægtede at følge chaufførens ordre om at give sit sæde fra sig, tilkaldte han politiet. Rosa Parks blev arresteret og idømt en bøde. Illustration: Frederik Risom

Tsunami af tanker

Det sidste er den egentlig grund til, at han lige nu fortæller om de unge mennesker uden historisk ballast. Episoden ved stoppestedet i Aarhus satte nemlig gang i en tsunami af tanker hos Frederik Risom om, hvordan man kunne komme de unge til undsætning og klæde dem på med basal viden om historie.

Det er blevet til bogen ’Hundrede Historiske Hovednavne’ med illustrationer og kort tekst om 100 af de mest markante og betydningsfulde personligheder, der har været med til at skabe vores verdens- og kulturhistorie.

»Bogen er en redningskrans til de uvidende unge. Det er ikke ment som en bebrejdelse mod dem, for det er ikke deres skyld, at de ikke har lært det. Og det er jo ikke kriminelt ikke at vide det,« forklarer han.

»Jeg synes derimod, at det er tæt på kriminelt, at flere års massive nedskæringer og reformer har skabt en folkeskole med et minimum af humanistiske fag og dermed en hel generation af unge mennesker, der rent historisk slet ikke ved nok om, hvor de kommer fra eller er på vej hen. Bogen er en kærlig og hårdt tiltrængt håndsrækning til de unge, vi har svigtet ved at fokusere alt for ensidigt på læse- og regneprøver, mens den almene dannelse er faldet ud gennem bunden af skoleskemaet,« konstaterer han.

‘Hundrede Historiske Hovednavne’ af Frederik Risom indeholder illustrationer og rim om 100 af de mest markante og betydningsfulde personligheder, der har været med til at skabe vores kultur- og verdenshistorie. Bogen er udgivet på Forlaget Trælår og koster 200 kroner.

Blyant – eller hammer

Når en historie, der er opstået i hovedet på en snakkesalig mand fra Randers efter en episode ved et stoppested i Aarhus, så er der en helt særlig grund til det.

Frederik Risom kickstartede sin tegnekarriere på Uge-Bladet Skanderborg, der er en søsteravis til Din Avis i Randers.

Frederik voksede op mellem Søballe og Hårby og trådte sine barnesko på Veng Skole, hvor han fyldte margenen af lærebøger og øvehæfter med sine kruseduller.

Da han senere kom på Skanderborg Gymnasium, var han så habil en tegner, at han fik lov at udfolde sit kreative talent til glæde for avisen.

»Jeg er et af de her børn, der bare altid tegnede og lavede kruseduller, hvis jeg havde en blyant i hånden. Og jeg er bare aldrig holdt op med at tegne. Jeg var ikke så vild med alle de der kedelige venstre-hjernehalvdel-opgaver. Jeg mener, man skal gøre det, man er god til. Og jeg er lykkelig for, at jeg kan tjene penge med en blyant – det er så meget lettere end en hammer.«