I Randers Kommune godkendte Økonomiudvalget i denne uge en åbningsplan i forbindelse med Corona.

Forvaltningen har i et notat foreslået en række overordnede principper for en gradvis genåbning af Randers Kommune efter Corona-krisen.

Principperne er baseret på den politiske aftale ”Sammen om vores by og vores lokalsamfund”.

Målet med planen er :

At understøtte Randers Kommunes borgere og virksomheder bedst muligt i en tilbagevenden til en almindelig hverdag.

At kommunes tilbud til borgerne hurtigst muligt finder tilbage i stabil drift.

Og at Randers Kommunes medarbejdere kommer tilbage i et normalt arbejdsliv.