I morgen eftermiddag står et hold instruktører klar, når Randers Kommune sammen med Randers Bibliotek og idrætsforeningen RgF inviterer til et spil discgolf ved Dronningborg Hallen.

Her får borgere i Randers mulighed for at låne et spillesæt til discgolf på Randers Bibliotek Øst.

Spillet er for hele familien og spilles med kurve og en frisbee. Der har i nogle år været en Discgolf-bane i Dronningborg, som kan benyttes.

– Vi vil gerne gøre discgolf mere tilgængeligt, siger projektleder i Randers Kommune, Jesper Jakobsen.