Nørreådalen, der løber fra Randers til Viborg, skal have sin helt egen strategi. Borgere og interessenter bliver inddraget, og det er vigtigt, mener to byrådspolitikere fra Randers

 

En landskabsstrategi er et redskab, der kan bruges til at arbejde med, hvordan Nørreådalen kan udvikle sig i fremtiden. Det vil sige, at landskabsstrategien skal beskrive, hvad landmænd, brugere, jordejere, lokalsamfund, erhverv og bosiddende kan og vil satse på i området fremover. Og der skal være fokus på friluftsliv, natur, kulturhistorie, fremtidens landbrug, vandet i Nørreåen og landsbyliv.

Det er København Universitet, der har taget initiativ til strategien, for at være på forkant med den udvikling som klima gennemgår, og hvordan får vi så det bedste ud af det, og hvordan tilpasser vi på bedste vis, har Karen Lagoni, Socialdemokratisk byrådsmedlem i Randers et bud på.

“Åerne er vores fælles kommunale ansvar. Og at inddrage borgerne er det helt rigtige at gøre i dette tilfælde. Der er meget landbrug og mange lodsejere helt ned til Nørreåen, og vi skal ikke trække noget ned over hovedet på folk”, siger hun.

Ved det sidste morgenmøde blev der fremlagt nogle alternative eksempler på, hvordan landbruget for eksempel kan tænke i alternative indkomstkilder i stedet for opdyrkning og afgræsning helt ned til åbrinken. Nørreådalen er rig på natur- og kulturhistoriske samt æstetiske værdier, hvilket afspejler sig i de formelle natur- og miljømæssige prioriteringer. Nørreåen starter ved Fladbro og løber syd om Tånum, Venning, tæt på Ålum og videre mod Tindbæk og Viborg.

 

Borgere inddrages i strategi

Marts, april, maj og juni var der foredrag om Nørreådalens geografi, kulturhistorie og naturen som helhed.  En vigtig proces i arbejdet med en strategi, der involverer borgere, forening, kommuner og erhverv.

En landskabsstrategi er et redskab, der kan bruges til at arbejde med, hvordan Nørreådalen kan udvikle sig i fremtiden. Det vil sige, at landskabsstrategien skal beskrive, hvad landmænd, brugere, jordejere, lokalsamfund, erhverv og bosiddende kan og vil satse på i området fremover.

Indholdet i landskabsstrategien vil derfor blive udformet sammen med alle, der har en interesse i Nørreådalen.

Det er København Universitet, der har taget initiativ til strategien, for at være på forkant med den udvikling som klima gennemgår. Og det er ikke tid til at diskutere, hvem der har skylden for, at vi oplever en stigende temperatur, men vi må blot acceptere at den sker, og hvordan får vi så det bedste ud af det, og hvordan tilpasser vi på bedste vis, siger Karen Lagoni, Socialdemokratisk byrådsmedlem i Randers.

Til stede var også venstrepolitiker Katrine Fruelund, der også mener, at vi skal handle på klimaets forandringer.

“Vi skal tænke anderledes, så vi ikke har så store områder, der bliver udtørret dels af varmere klima, men også af større dyrkning af jorden. Vi skal have landmændene til at tænke innovativt”, mener hun.

Ved det sidste morgenmøde blev der fremlagt nogle alternative eksempler på, hvordan landbruget for eksempel kan tænke i alternative indkomstkilder i stedet for at udpine jorden med dyrkning helt ned til åbrinken. Det fortalt professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet om. Under emnet “Klimaforandring og landbruget – hvor ligger udfordringerne? ” gav han et eksempel på en innovativ løsning. I New Zealand blev landbrugsstøtten skåret væk fra den enes dag til den næste tilbage i 80´erne. Alle medarbejdere blev afskediget og flyttede til byerne. Så hvordan skulle landbruget nu agere. Nogle idérige folk kom op med ideen om at lave “The Banks tracks” vandreture på tre-fire dage hvor man overnatter i gamle produktionsbygninger på en rute rundt i det New Zealandske landskab, som har været opdyrket. Disse vandreture er blevet yderst populære – både blandt befolkningen men også blandt turister. Dette kunne være en ny mulighed, åbnede professoren for. Det kunne tænkes, at man netop i Nørreådalen kunne lave noget lignende i samarbejde med turistforeninger og vandrelaug samt lokale naturforeninger og landmænd.

“Men så skal vi også tænke overnatninger og servicering i form af muligheder for bespisning. Det er noget vandrende for eksempel savner på Camønoen, er min erfaring”, sagde professoren.

 

Arbejder videre

De tre morgenmøder og de fire foredrag skal munde ud i en strategigruppe, der nedsættes her i efteråret og som skal mødes første gang til december.

Københavns Universitet står for arrangementerne og for den efterfølgende opsamling. Universitetet har gennemført interviews med en stor andel af lodsejerne i Nørreådalen i Randers kommune, Viborg kommune og Favrskov. Resultaterne følges op med offentlige møder, ligesom de offentliggøres i rapporter.

Randers kommune håber at man med denne anderledes vinkel til projektet kan være med til at inddrage borgerne og få flere idéer til at udvikle Nørreådalen, der har store udfordringer med hensyn til blandt andet oversvømmelser, fordi hele området er V formet, så vandet løber ned og danner søer.

 

Nørreådalen i dag

Nørreådalen har en interessant natur- og kulturhistorie. Den er rig på natur- og kulturhistoriske samt æstetiske værdier, hvilket afspejler sig i kommuneplanernes udpegninger, i de formelle natur- og miljømæssige prioriteringer, samt i landbrugernes holdninger og værdier. Nørreåen starter ved Fladbro og løber syd om Tånum, Venning, tæt på Ålum og videre mod Tindbæk og Viborg.

Generelt dominerede vedvarende græsarealer ådalens bund. Her er landbrugsdriften opgivet på ca. en femtedel af arealet, medens hovedparten af de øvrige arealer enten græsses og/eller drives med høslæt til foder. Der er stor variation ned gennem ådalen i de vedvarendes græsarealer, landbrugsdrift og i tætheden med græssende dyr. En relativ stor andel af landbrugsejendommene har skov, der især findes på skrænterne. En meget stor andel af landbrugerne oplever problemer med våde enge og oversvømmelser. Der er stor interesse blandt ådalens landmænd for deltage i ordninger, der fremmer biomassehøst, rydning af opvækst, genoptagning af græsning og etablering af vådområder. Ligeledes er der udbredt interesse for at få sine engarealer afgræsset af andre og i at deltage i fællesgræsning, som også blev nævnt som en mulighed på morgenmødet.

Tilsvarende udtrykker et stort flertal interesse i fælles projekter og planer, ligesom langt de fleste er interesseret i jordfordeling. Dette er gældende for både den vestlige og den østlige del af ådalen. De forskelle  der er fundet mellem vest og øst, er derfor nuancer i forhold til det samlede billede. Set i forhold LIFE IP projektet som kører i Viborg, om forvaltningen af ådalens vigtige naturområder, vurderes der at være meget gunstige muligheder for samarbejde og for at gennemføre projekter, der kan fremme de opsatte mål.

Mange borgere oplever en frustration omkring den nuværende tilstand og er interesseret i mange forskellige former for tiltag. Rigtig mange er samtidig interesseret i at være med i forskellige former for samarbejde. Disse resultater, set i sammenhæng med den høje deltagelsesprocent giver, efter Københavns Universitets vurdering, grund til optimisme i forhold til mulighederne for at udvikle en strategi med bredt ejerskab blandt borgere og foreninger.

“Men det er vigtigt at kommunen er med, for de er jo i sidste ende vores ansvar, hvis der er oversvømmelser eller andre problemer med vandet. Vi har ansvaret for vandet og for at sætte ind overfor de klimaforandringer, der står foran os”, siger Karen Lagoni (S), og Katrine Fruelund bakker hende op.

“Derfor er der også en mening med dette projekt, og jeg kan se en sammenhæng med hele byen til vandet, hvor kommunen jo også tager ansvar”, siger venstrepolitikeren.

 

 

Landskabsstrategien er et tværkommunalt samarbejde mellem Randers, Favrskov og Viborg Kommuner.

Landskabsstrategi Nørreådalen indgår dels i et forskningsprojekt med Københavns Universitet (Regionale Landskabsstrategier), og dels som et komplementært projekt til LIFE IP Natureman (Landmanden som naturforvalter).

Landskabsstrategien forventes færdig ved udgangen af 2021.