Kronprinsparret besøger Værket i Randers på lørdag i forbindelse med uddelingen af Kronprinsparrets Priser.

Men et besøg i Arena Randers lørdag eftermiddag må udsættes.

Her skulle Frederik og Mary have oplevet en række “Bevæg dig for livet” tiltag.

Men med det nye forsamlingsforbud på 10 personer, er det desværre ikke længere muligt.

“Det er vi rigtig kede af. Men vi kan ikke give Kronprinsparret et indtryk af vores mange spændende “Bevæg dig for livet”-aktiviteter, når forsamlingsforbuddet er på 10 personer. Vi har derfor spurgt Kronprinsparret om besøget kan udsættes til et senere tidspunkt. Og det har vi fået et ja til. Det er vi meget glade for. Vi glæder os til at vise Kronprinsparret Bevæg dig for livet aktivitet, når det bliver muligt,” siger Torben Hansen, borgmester i Randers Kommune.