Jennumparken er i risikozonen for at blive kategoriseret som ghetto. Det handler kommunen nu på, med intensivering af projekter for at højne beskæftigelse og uddannelse

 

Med en ny bestyrelse for Boligsocial Helhedsplan og et Task Force tager Randers kommune og boligforeninger nu kampen op mod ghettodannelser. Ifølge den seneste opgørelse fra november 2019 er Jennumparken på kanten af ghettostatus og både Vangdalen, Glarbjergvej-kvarteret og Sjællandsgade-kvarteret bliver betegnet som udsatte områder.

“Vi skal både kigge på planerne for den lange og den korte bane. Vi skal sætte ind overfor børnene og vi skal kigge på hvordan vi her og nu får flere i beskæftigelse og uddannelse”, siger leder af Bysekretariatet for seks boligområder, Louise Hou Kragh.

Hun arbejder intenst med de relevante forvaltninger og boligforeninger for at samle trådene og sætte turbo på indsatserne, der indeholder alt lige fra forbedrede udemiljøerne til indsats for at højne børns sproglige kunnen samt udvikling i arbejds- og uddannelsesindsatsen.

Ifølge direktør for Udvikling, Miljø og Teknik i Randers Kommune, Jens Lyngborg Heslop, bliver det dog et langt sejt træk for kommunen og boligorganisationerne.

 

Foran ligger et langt sejt træk

Randers vil endnu engang foregribe at flere boligområder kommer på udsattelisten. Endnu engang ligger Jennumparken i fare for at blive en ghetto, hvis ikke der ændres på forskellige kriterier.

“Vi ved godt at der er et problem med nordbyen, men vi har slet ikke i de problemer med kriminalitet og ballade man ser i andre byer og udsatte områder rundt om i landet. Og derfor ønsker vi heller ikke, at vi skal sættes på en ghettoliste, og vi forsøger nu at foregribe tingene”, siger Ellen Petersen (S), der er formand for Beskæftigelsesudvalget og medlem af Socialudvalget og

økonomiudvalget.

Ifølge hende har kommunen allerede overskredet nogle af tallene – blandt andet i forhold til antal børn fra udsatte boligområder i daginstitutionerne i områderne. Her har kommunen dog fået dispensation, så længe man sætter ind på de andre områder.

Direktør for Udvikling, Teknik og Miljø i Randers Kommune Jens Heslop fortæller at det er en vanvittig kompleks problemstilling.

“Problemet med udsatte områder og ghettodannelser, er jo noget vi i Danmark har arbejdet med at komme til livs de sidste 20 år, og det er ikke bare noget, man lige løser her og nu. Der findes ikke enkelte værktøjer. Derimod skal vi have hele værktøjskassen i brug. Vi skal jo forsøge at vende udviklingen i forbindelse med uddannelses- og beskæftigelsesniveauet i disse områder, samtidig med at vi sætter ind i skoler og daginstitutioner. Samtidig skal vi forsøge at forbedre de fysisk forhold med både boliger og ude-faciliteter og øge adgangen til områderne”, fortæller han.

Da disse områder blev bygget i 70´erne, var det ud fra den filosofi, at man skulle kunne leve hele sit liv der, uden at skulle udenfor området. Det var en helt fejlslagen overbevisning mener Jens Heslop, og derfor ligger der et stort arbejde i at åbne disse områder, så andre udefra også finder dem attraktive og får øje på mulighed for eventuelt at flytte dertil.

 

De berørte

I Randers er der to udsatte boligområder Gl. Jennumparken og Glarbjergvej-området, hvor Jennumparken er meget tæt på at blive et ghetto-område. Herudover er fire almene boligområder udpeget af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (TBST), som særlige risiko-områder. De fire risikoområder omfatter et område med over 1000 beboere, der er i stor risiko for at blive et udsat boligområde (Hermann Stillings vej-området), samt tre boligområder, som alle ligger tæt på 1000 beboere – Vangdalsparken, der i de sidste to perioder har været en del af den boligsociale helhedsplan og fortsat er et boligområde med en meget sårbar og udsat beboersammensætning, samt af Energivej-området og af Sjællandsgade-kvarteret, der ligeledes begge er kendetegnet ved en sårbar og udsat beboersammensætning.

De to udsatte boligområder Gl. Jennumparken og Glarbjergvej-området er hovedfokusområderne for en kommende boligsocial helhedsplan. Begge boligområder adskiller sig stadigvæk markant fra resten af Randers på vigtige felter som overandel af børn under 18 år, uddannelsesmæssigt efterslæb, for svag arbejdsmarkedstilknytning, lav indkomst, en overandel af dømte personer og en overandel af personer med ikke vestlig herkomst.

 

 

 

I fuld gang

Hos Bysekretariatet på Flyvervej, er man i fuld gang med at planlægge indsatsen. Bysekretariatet, der blev etablering i 2009, varetager den boligsociale indsats i Randers og har fokus på forebyggelse og udvikling af lokalområder. Medarbejderne er ansat af boligforeningen Møllevænget & Storgaarden under Helhedsplanen 2017-2021, der er finansieret med midler fra Landsbyggefonden og medfinansiering fra Randers Kommune og boligorgabnisationerne.

Hvis Et boligområde kommer på ghettolisten og bliver der i fire år, skal 60 procent af familieboligerne rives ned. Derfor er det bydende nødvendigt at Jennumparken eller andre områder i Randers ikke havner på den liste.

“Det er svært at ændre beboersammensætningen lige her og nu. Og vi skal som mindre kommune selv ud og opfinde værktøjer for at sætte ind. Vi kan ikke rigtig gøre brug af det der ligger, da vi slet ikke kan sammenligne os med for eksempel Aalborg eller Aarhus”, fortæller leder af Bysekretariatet Louise Hou Kragh.

“Lige nu monitorerer vi områderne, da man godt kan forestille sig at folk vil flytte mellem de udsatte områder, fordi de ligger så tæt på hinanden. Det er ikke et problem man ser mange andre steder, for der ligger de udsatte områder længere fra hinanden. Derfor er vores situation også speciel”, mener hun.

Grunden til at folk vælger at bosætte sig i netop de udsatte områder er at lejlighederne er gode, billige og så ligger de bynært med masser af aktiviteter, institutioner og skoler.

“Det bliver derfor også et af fokuspunkterne i den kommende bestyrelse for den Boligsociale Helhedsplan. Og derfor er det også vigtigt at samarbejdet med den kommende Task Force bliver indledt”, siger hun.

Største udfordring lige nu er Jennumparken, der står til at tippe mod en ghetto kun adskilt af få til- og fraflytninger af ikke-vestlige beboere.

“Derud over skal vi også opmuntre beboerne til både uddannelse og beskæftigelse. Men det er et fokusområde der går hånd i hånd med de andre områder vi arbejder på. Der er kæmpe fokus på blandt andet at få unge med i for eksempel legepatruljer. Og vi forsøger at bryde den negative sociale arv ved at samarbejde med kommunen”, siger hun.

Indsatsen har lige nu fået bevilliget puljer på 16, 39 og 2,5 millioner kroner, som hver især skal fordeles mellem de forskellige fokuspunkter.

Ifølge Jens Heslop fra Udvikling, Teknik og Miljøafdelingen hos kommunen er det vigtige fokus nu at få Jennumparken og andre boligområder væk fra grænsen som udsatte områder, så der bliver større råderum at bevæge sig på, når arbejdet skal fortsætte fremover. Og han arbejder lige nu med forvaltningen på at beskrive problematikkerne fremadrettet, så politikerne har noget at forholde sig til.

Hvert år 1. december offentliggøres der en opdateret liste over potentielle ghettoer, ghettoer og udsatte områder i hele landet. Dispensationen på daginstitutionsområdet er givet til Randers ud fra den forudsætning at man arbejder på at forbedre de andre områder også.

“Vi har alle forudsætningerne for at det lykkes, for vi er ikke så hårdt belastet som andre dele af landet. Vi har ikke uroligheder, så det er et godt afsæt”, siger Jens Heslop.