En 29-årig kvinde fremstilles i dag i grundlovsforhør i Retten i Randers.

Hun sigtes for besiddelse af 200 gram amfetamin med henblik på videreoverdragelse og for at have solgt 23 gram amfetamin, oplyser politiet.

Kvinden blev anholdt i går i sin lejlighed i Randers SV, efter politiet havde fået et tip om, at der blev solgt narko fra stedet.

Mens betjentene var i lejligheden, kom en 30-årig mand på besøg. Han havde en mindre mængde amfetamin på sig og en kniv i lommen, hvilket han blev sigtet for.