På hjemmebane møder Randers FC søndag formstærke Lyngby Boldklub i Superligaens 20. spillerunde.

Med bare tre kampe tilbage i grundspillet og tre point ned til nærmeste forfølger til en plads i top-6, vil en sejr  lune gevaldigt. Det ligger hverken klubben eller midtbanedirigenten Mathias Greve skjul på.

– Vi er jo en del af det her top-6 ræs lige i øjeblikket, hvor alle point tæller, fortæller Mathias Greve som ser frem til den vigtige hjemmekamp mod Lyngby Boldklub.

Randers FC har vundet syv ud af de seneste otte kampe mod Lyngby.

Kampen fløjtes igang klokken 12.