Lørdag ved 17-tiden kørte to biler frontalt sammen på Viborgvej i Randers.

Den ene af bilerne blev ført af en 88 årige mand. Han kom alvorligt til skade ved ulykken og måtte i en redningshelikopter flyves til behandling på Skejby Sygehus.

I dag betegner Østjyllands Politi mandens tilstand som kritisk.

Bilisten i den anden bil kom ikke alvorligt til skade ved ulykken.

Nu skal en bilinspektør undersøge de to biler, i et forsøg på at klarlægge, hvad der gik galt.