Pladsanvisningen i Randers har fået et nyt institutionssystem.

– Det har givet nogle udfordringer, fortæller leder af Randers Kommunes Betalingskontor, Betina Dichmann.

For mange borgeres betaling af daginstitution eller klubtilbud via betalingsservice, er røget helt ud af systemet.

I stedet har mange borgere fået en almindelig opkrævning i e-Boks. Også selvom betalingen var tilmeldt BetalingsService.

Borgere der oplever det, skal igen tilmelde deres betaling til BetalingsService – og i øvrigt få betalt den tilsendte opkrævning så hurtigt som muligt, lyder opfordringen fra Betalingskontoret.