Randers kommune er meget mere end kun Randers by. Derfor efterlyser Ældrerådet nu kandidater fra landdistrikterne til at stille op til de kommende valg
10 ud af 11 medlemmer i det nuværende ældreråd er bosat i et Randers-postnummer. På den anden side af valget i efteråret er det ambitionen, at rådet får en mere repræsentativ sammensætning. Frem til søndag 23. maj kan alle 60-plusser med adresse i Randers Kommune melde sig på banen. Håbet er at få flere kandidater fra kommunens landdistrikter.
“Vores arbejde er meget andet end høringer og kommunale budgetter. Det er ofte meget konkrete opgaver. For eksempel er rådet også spisepanel for Madservice Kronjylland. Vi er dermed med til at sikre, at ældremaden i kommunen er helt i top,” siger Ældrerådets formand Per Boysen.
Han opfordrer alle fra 60 år og op, der ønsker at forbedre forholdene for hele senior-gruppen, overvejer deres kandidatur, for selvom samarbejdet med lokalpolitikerne er fremragende er der stadig meget, der kan gøres.
Ældrerådet søger netop nu kandidater til den næste periode på fire år. Rådet er ikke et politisk organ, men et vigtigt rådgivende og vejledende råd på ældre- og omsorgsområdet for politikerne og forvaltningen i Randers Kommune. Frem til søndag 23. maj kan alle 60-plusser med adresse i kommunen melde sig på banen.
Medlemmer fra hele kommunen
Ældrerådet søger netop nu kandidater til den næste periode på fire år.
“Vi er så heldige i Randers kommune, at forvaltningen og politikerne rent faktisk lytter meget til os. Vi har et rigtigt godt samarbejde”, siger Per Boysen.
Han mener derfor, det kan betale sig at have et Ældreråd og at de rent faktisk får gennemført forslag – altså et råd der ikke kun er der af navn men også af gavn.
I den sidste valgperiode har Ældrerådet blandt meget andet haft fokus på fremkommelighed og trafikale udfordringer for ældre – især i landområderne.
Fokus har udmøntet sig ved at hastigheden for trafikken er sænket på Parkboulevarden ved Kollektivhuset, og der er blevet omlagt et fortov på Hobrovej til gavn for gangbesværede.
“Det kan nok lyde som nogle små arbejdsopgaver, men det viser, at vores arbejde er meget andet end høringer og kommunale budgetter. Det er ofte meget konkrete opgaver. For eksempel er rådet også spisepanel for Madservice Kronjylland,” siger formand Per Boysen.
“Og netop derfor kan det også have stor betydning for arbejdet – og ikke mindst resultaterne – at rådet repræsenterer en geografisk bredde i kommunen. Den lokale forankring kan gøre en vigtigt forskel. Ældrerådet er og skal være hele kommunens ældreråd,” tilføjer Per Boysen.
Randers kommune strækker sig helt til Havndal og ned til Langå – fra Assentoft til Øster Velling og har 26.000 borgere over 60 år. Derfor må der være flere fra oplandet, der kan stille op, mener han.
Med i fire år
Ældrerådets næstformand Hanna Højlund har været med de sidste fire år, men genopstiller ikke til det kommende valg. Hun gik ind i rådet, da hun erfarede at arbejdet ikke kun handlede om plejecentrene og ældremad, men rent faktisk havde betydning for hele aldersgruppen på 60+.
“Ved sidste valg var der det problem, at ingen kvinder sad i rådet, og derfor gik jeg med i det, selvom jeg lige var gået på efterløn og så frem til mere tid med familien. Men det har været interessant at være med. Det var jo en helt anden verden, der lå foran mig, da jeg slap arbejdslivet som institutionsleder, så nu skulle tiden jo fyldes ud med noget andet end børn”, fortæller hun.
Hanna fik næst flest stemmer ved seneste valg, og derfor blev hun næstformand. Det, hun gerne ville arbejde for, var bedre og mere alternative boformer for seniorer – enten privat eller i boligforeningsregi.
“Jeg synes, det er interessant med de alternative boformer. Min egen mor bor i en seniorandelsforening, og jeg synes, det er en god ide at kigge lidt på det. Og så skal vi kigge på trafikken i landdistrikterne. Jeg vil gerne have at mennesker har mulighed for at blive boende i deres nær område, hvor de har relationer mv”, siger hun.
Hun gik med i Ældrerådet for at netop at arbejde for dette. Men med en valgperiode i bagagen vælger hun nu at stoppe, for at have en helt blank kalender, hvor der er mere plads til familie og venner.
“Arbejdet med ældrerådet er jo også at snakke om, hvordan vi kan skabe et godt liv, for de der er fyldt 60 år. Og jeg synes, jeg har fået noget godt ud af min periode, og jeg er blevet klogere på hvordan samfundet fungerer. Og uanset hvor meget vi gerne vil have gennemført, så kan vi aldrig gøre mere end hvad der er budget til. Det skal man jo huske”, siger hun.
Hun er også glad for at opleve, at der et godt et samarbejde på tværs af politikere, forvaltning og Ældreråd, så der rent faktisk er handling bag ordene.
Medlem fra Spentrup
Et af de medlemmer af rådet, der gerne tager en tørn mere, er Leif Aaby. Han har siddet to perioder og tager gerne en mere, selvom han er født i 1944. Han bor i Spentrup.
Leif har selv set, hvad der kan komme ud af at tage mærkesager op i Ældrerådet og få dem gennemført. Han kender til bestyrelsesarbejde, da han har været i fagforeningsbestyrelse gennem mange år.
“Jeg var med til, at vi kunne beholde busserne her i Spentrup, hvilket var en stor sejr for os. For selvom der ikke er ret mange med for tiden, har det stor betydning for, om de ældre kan komme ind til Randers. Jeg arbejder også for, at vi kan beholde en masse aktiviteter her i landområderne, så det ikke kun er inde i Randers at tingene sker”, siger han.
Han trives med at få tingene til at ske, og sørger for at oplandet ikke glemmes i det store billede, uden at være politiske.
“Vi er upolitiske i Ældrerådet, men så igen – det kan man vel i bund og grund aldrig være. Men vi er neutrale og kommer gerne ud og snakker hos ældreforeninger og aktivitetsudvalg – men møder hos de politiske partier holder vi os fra”, fortæller han.
Og så er det en fordel at bo i en mindre by som Ældrerådsmedlem, mener han.
“Det er tit folk henvender sig til mig, hvis der er noget, de gerne vil have mig til at kigge på. Og når jeg alligevel er i brugsen, så kontakter de mig”, fortæller Leif med et smil.
En af de andre ting, som Ældrerådet har kæmpet mod er plejehjemslukninger og i den fireårs periode som rådet sidder tager de på tur rundt til alle kommunens plejehjem.
“Men selvom vi har agt, har vi ikke magt, og vi kan ikke tage beslutninger, men alene rådgive kommunens politikere om, hvilke behov de ældre har. Derfor arbejder vi også sammen med Ældresagen. Sammenlignet med andre kommuner er vi meget heldigt stillet i Randers. Jeg har hørt om flere kommuner, der rent faktisk ikke har så meget at skulle have sagt”, siger Leif Aaby.
Han genopstiller – dels på grund af de mange opgaver, der ligger forude og dels for at skabe ligevægt mellem piger og drenge, som han siger.
“For fire år siden var det et problem med for mange mænd, men hvis jeg ikke genopstiller, så er det næsten ene af piger, der er tilbage”, siger han og griner.
Lige nu er der syv kvinder og fire mænd i rådet.
For at stille op som kandidat skal du være fyldt 60 år senest 16. november 2021. Du skal samle fem stillere, som vil anbefale dig. Dine stillere skal også være fyldt 60 år og have stemmeret i Randers Kommune.
Tilmeldingen foregår på www.randers.dk/blivkandidat senest søndag 23. maj.
OBS! Hvis du indsender kandidatanmeldelsen og stillerlisten via mail, må du ikke oplyse cpr-nr.
Valget afholdes som et kombinationsvalg, hvor der kan stemmes digitalt eller via brevstemme.
Den enkelte vælger har følgende muligheder for at afgive stemme til ældrerådsvalget 2021:
– afgive sin stemme digitalt med sit NemID
– afgive sin stemme ved at udfylde den fremsendte stemmeseddel og anvende den frankerede svarkuvert, eller
– afgive sin stemme ved at udfylde den fremsendte stemmeseddel, komme den i svarkuverten og aflevere den i dertil opstillede stemmebokse på det valgsted, hvor man skal stemme til kommunal- og regionsrådsvalg.
I forbindelse med kommunalreformen etablerede man ét ældreråd, der skulle dække hele Randers Kommune. I 2006 fik ældrerådet betegnelsen ”sammenlægningsældreråd”.
Før 2006 var der 10 ældreråd, som repræsenterede de otte områdecentre, og herudover var der et fællesældreråd med de 10 formænd.
I 1995 blev det ved lov bestemt, at der skulle vælges ældreråd i alle kommuner, og at ældrerådene skulle være etableret i alle kommuner senest 1. januar 1997.
Ældrerådet, som vi kender det i dag blev oprettet i forbindelse med kommunesammenlægningen.
