Nu er det muligt at indstille kandidater til hædersprisen Årets Randersborger 2021.

Til og med den 13. juni kan alle borgere i Randers Kommune indstille deres bud på den borger, som har præget og gavnet området allermest det seneste år.

Det kan være indenfor erhvervslivet, kulturlivet, sport eller andet.

Alle forslag bliver vurderet af Randersborger-Komitéen, og selve overrækkelsen sker senere på året.

Hvordan overrækkelsen helt præcist kommer til at foregå er endnu ikke fastlagt. Men det er priskomiteens håb, at det kan ske i forbindelse med et arrangement i Randers Festuge.