Politiet fik i nat en anmeldelse fra en kvinde, der ved Mariagervej/Markedsgade i Randers C spottede en mand, der efter alt at dømme gik rundt med stor kniv i lommen.

Kvinden fulgte i sin bil efter manden mod Fuglebakken, mens hun havde politiet i røret.

Kort efter ankom en patrulje til Fuglebakken, hvor betjentene tog kontakt til den 40-årige mand, der ganske rigtigt blev fundet i besiddelse af en stor køkkenkniv.

Han blev anholdt og sigtet for overtrædelse af knivloven.