Ved et grundlovsforhør i går eftermiddag besluttede Retten i Randers, at løslade en 58-årig kvinde.

Onsdag aften kørte kvinde ind i en modkørende 29-årig motorcyklist, på landevejen mellem Ørum Djurs og Stenvad.

Kvinden var fuld.

Motorcyklisten er fortsat indlagt med alvorlige skader.

Alligevel mente retten ikke, at der var grundlag for at varetægtsfængsle den 58-årige spritbilist.

Hun er fortsat sigtet for både spritkørsel og for – under skærpede omstændigheder – at have kvæstet motorcyklisten.