I går middag skete der et færdselsuheld på Clausholmvej i Randers.

En 54-årig kvindelig bilist holdt stille på Clausholmvej og afventede at svinge til venstre ad Lykkeshøjvej, da hun blev påkørt bagfra af en anden bil, der blev ført af en 20-årig mand.

Den 20-årige sad fastklemt i sin bil og måtte hjælpes ud, men han var ikke umiddelbart kommet alvorligt til skade.

Den 54-årige kvinde slap umiddelbart uskadt fra uheldet.

 

Onsdag kl. 19.44 skete der et færdselsuheld på Steen Blichers Gade i Randers C. En anmelder så en bilist påkøre en parkeret bil, tilhørende en 52-årig mand, hvorefter bilisten kørte fra stedet uden at tilse skaden eller lægge en seddel.