Kunderne i Sparekassen Kronjylland har indtil videre klaret sig bedre gennem Corona-krisen end frygtet.

Sammen med stor aktivitet på boligmarkedet og en fortsat tilgang af nye kunder er det den primære årsag til det bedste halvårsresultat i garantsparekassens snart 192-årige historie.

Sparekassen Kronjyllands resultat før skat lander således på 266 millioner kroner.

Og nu opjusteres forventningerne til resultatet for hele året til mellem 420 millioner og 480 millioner kroner.