Martin Munkholm fra Randers er ny Danmarksmester i hotdogspisning. Han spiste i går 35 hotdogs på et kvarter.

Kampen var ultratæt til de sidste sekunder i DM-konkurrencen mellem sidste års mester i hotdogspisning Michael Berg Larsen og Martin Munkholm fra Randers.

Danmarksmesterskabet i hotdogspisning blev afviklet fredag aften i Aalborg.

– Generelt så spiser jeg meget, og det har åbenbart hjulpet mig rigtig meget, fortæller Martin Munkholm efter sejren til TV2 Nord.