I Randers Kommune har forvaltningen gennem den seneste tid kunnet konstatere stigende priser på bygge- og
anlægsarbejder vedr. kommunalt byggeri i Randers Kommune.

Stigningen skyldes bl.a., at materialepriserne er steget væsentligt det seneste år, samtidig med at arbejdsomkostningerne tilsvarende er steget.

Det er vurderingen, at priserne på byggeområdet stiger et stykke tid endnu og vil lægge pres på anlægsinvesteringerne i Randers Kommune.

Så i dag skal Økonomiudvalget drøfte sagen og en række handlemuligheder.

Det kan fx være at anlægsprojekter udskydes eller at projekter reduceres.