I Randers Kommune skal Børne- og familieudvalget i dag tage stilling til en ansøgning fra Tjærbyvejens Vuggestue.

Vuggestuen i Dronningborg har henvendt sig med ønske om at udvide den nuværende vuggestue, der er på 36 pladser, med en børnehave med 36 børn.

Desuden har Tjærbyvejens Vuggestue et ønske om at ændre på den fysiske placering af institutionen ved nybyggeri, eller ved at de nuværende bygninger renoveres.

Men på forhånd indstiller forvaltningen til udvalget at der skal gives afslag på begge dele.

I en rapport – den såkaldte Gorm Nielsen rapport – er det blevet anbefalet at Tjærbyvejens Vuggestue helt skal udfases og erstattes af et andet byggeri, men hvad der konkret skal ske i fremtiden afhænger af en kommende kapacitetsanalyse.