En Burger King i nordbyen i Randers er kommet tættere på realisering.

Udviklingsudvalget har nemlig godkendt at forslaget til en lokalplan, der giver mulighed for at bygge restauranten, sendes i offentlig høring i fire uger.

Den nye planlægning giver mulighed for at fjerne eksisterende bebyggelse og opføre nyt byggeri i form af en Burger King på hjørnet af Mariagervej og Hvedevej.

Det er samtidig godkendt at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af planforslaget.