Fra på mandag skal medarbejdere i Randers kommune vise coronapas på arbejdet.

Det har direktionen i Randers kommune besluttet, efter at tiltaget blev drøftet i Hovedsamarbejdsudvalget.

– Der var bred opbakning fra medarbejderne, fortæller kommunaldirektør, Jesper Kaas Schmidt.

I alt omfatter kravet om coronapas cirka 8.500 medarbejdere.

– Vi er nødt til at tage dette skridt i forhold til det fælles ansvar for at mindske spredningen, siger kommunaldirektøren.

Det er kommunens ledere der skal sikre, at medarbejderne har gyldigt coronapas.

Har de ikke det, kan de få såkaldte ansættelsesretlige konsekvenser, oplyser Randers kommune.