Lars Bang, Mozarts Alle´ 7, 8920 Randers
”Man bør vel være ærlig og fortælle, at den gode liberale medicin med løbende besparelseskrav til Regionerne er den direkte årsag til de nuværende udfordringer sundhedsområdet har.”
Når Venstres nuværende medlem af folketinget Michael Aastrup kritiserer regeringen for ikke at levere tilstrækkelige resultater på sundhedsområdet, kunne man fristes til at give ham ret, for der er ganske meget, der trænger til at blive rettet op på. Det handler eksempelvis om en mere effektiv behandlingsgaranti, om kapaciteten på sygehusene og ikke mindst en erkendelse af, at man igennem mange år ikke har prioriteret at løse de åbenlyse problemer der er bl.a. med sygeplejerskernes løn og arbejdsforhold.
Så med lidt ukritiske briller kan man sige, at Aastrup måske har en pointe, men, man bør vel netop ikke være ukritisk i så væsentlige spørgsmål, ej heller når man lytter til politikere. 4 år med Trump har bl.a. lært os, at løgne altså ikke bliver til sandhed bare ved at blive gentaget. Sagen er nemlig den, at der lige nu arbejdes ret hårdt bl.a. i regionerne på at rette op på fortidens synder. Og hvad består disse fortidens synder så af?
Det handler helt grundlæggende om, at Venstre gennem en årrække er lykkedes med at sælge sine smarte ideer om, at: ”mindre er mere – at der skal arbejdes smartere og mere effektivt – at der skal administreres mindre og leveres mere pleje og omsorg for færre ressourcer – at der bare skal løbes lidt stærkere”. Det er ret dygtig gjort, men sandheden er jo den, at vi nu ser resultaterne af ægte liberal sundhedspolitik.
Og det er bestemt på alle måder fair at mene, at man kan spare sig til et bedre sundhedsvæsen, men man bør vel være ærlig og fortælle, at det er det, der en ens ideologiske fundament. Man bør vel være ærlig og fortælle, at den gode liberale medicin med løbende besparelseskrav til Regionerne er den direkte årsag til de nuværende udfordringer sundhedsområdet har. Hvor ville det have været forfriskende nyt, hvis Aastrup havde skrevet: ”Det står skidt til i sundhedsområdet, og det har vi i Venstre et betydeligt medansvar for, derfor har vi også pligt til at levere ordentlige fremadrettede løsninger”.
Det ville have været både ærligt og forfriskende og i hvert fald nyt. Nu bliver det desværre ved en endnu en gratis kritik af regeringen og statsministeren, og det er for så vidt fair nok, for det er en af oppositionens mange vigtige opgaver, og der er desværre rigeligt med oplagte kritikpunkter, men det havde som skrevet tidligere virket lidt mere ægte, hvis kritikken havde været krydret med bare en anelse politisk selverkendelse. Så tilbage til det indledende spørgsmål om, hvem der passer på sundsområdet.
Det håber jeg alle vores politikere vil gøre. De sidste 2 år har vist os, at vi som befolkning er dybt afhængige af et smidigt og velfungerende sygehus- og sundhedsområde. Afhængighedsforholdet er naturligvis gensidigt, for hele sundhedssektoren er dybt afhængig af at blive bakket op af dygtige, visionære og kompetente politikere, der formår at tænke i helheder. Umiddelbart virker det på mig som om, der er plads til forbedring.
