Flagstangens flag i baghaven i Værum er blåt og gult. Anders Petersen gør det for at vise sin støtte til dem, der er uretfærdigt ramt af krig. Han går ellers selv i uniform som en hobby.
KIAN JOHANSEN
74-årige Anders Petersen var en af de første private personer i Danmark der bestilte et ukrainsk flag. Nu vajer det hver dag og tilmed synligt fra den stærkt trafikerede Hammelvej i landsbyen Værum.
»Jeg bliver så ked af det, når jeg ser hvad en russisk leders befalinger gør ved et helt folk. De fleste af dem er jo uretfærdigt blevet draget ind i en krig. Men det er jo mest ukrainerne det går ud over,« siger pensionisten fra Værum.
Han har valgt at flage både for at glæde forbipasserende ukrainere, men også for at minde alle om, at krig er forfærdeligt.
Han bor sammen med konen Ulla og deres lille hunhund.
»Ullas veninde huser et par ukrainere. De var på besøg forleden. Vi havde selvfølgelig pyntet haven med blå og gule blomster. De græd, da de så flaget på flagstangen,« genfortæller Anders Petersen.
Da det blev lovligt at hejse det ukrainske flag 2. marts, var han en af de første der bestilte et blåt og gult flag hos Aalborg flagfabrik til 800 kroner.
»Den pris vi betaler i Danmark, er jo kun penge i form af stigende priser og dyrere varer. Prisen i Ukraine er anderledes hård. Døden rammer jo uskyldige mennesker,« mener Anders Petersen der har en hobby, der i denne sammenhæng godt kunne se lidt paradoksal ud.
Jysk landsoldat
Han er nemlig mangeårigt medlem af Jyske Landsoldater. Foreningen iklæder sig danske soldateruniformer og bærer udstyr der ligner det, som soldaterne bar i 1848 og 1864. Første krig var mod slesvig-holstenske oprørstropper, Preussen og det Tyske Forbund, mens krigen i 1864 blev tabt til Østrig og Preussen.
Uniformerne er naturligvis genskabte og syet i vor tid, mens blandt andet hans gevær er originalt og var med i krigen i 1864. Andre uniformsdele syr han selv, blandt andet en høj officershue med emblem og kantbånd.
»Jeg deltager ofte i begivenheder hvor vi er inviteret. Blandt andet sidste år, hvor jeg mødte Kronprins Frederik til Royal Run i Sønderborg. Vi eskorterede ham fra skibet op til en kanon, der afgav startskuddet til løberne,« fortæller Anders Petersen stolt.
Undervejs skulle Kronprinsen lige høre lidt om foreningen og hvad de gik og lavede.
Anders kunne så fortælle, at han og foreningen bruger en del tid på at vedligeholde og renovere et hus, kaldet Bøffelkobbel ved Dybbøl. I haven ligger en grav, hvor to danske soldater blev begravet, lige der hvor de faldt i kamp. Alle andre soldater blev begravet i soldatergrave længere fra fronten, så haven rummer den eneste soldatergrav i Sønderjylland, der tidligere lå på privatejet grund.
Og at han især bruger uniformen som en anledning til at holde foredrag om den jyske bondesoldat og hans liv som soldat. Takket være grundig gennemlæsning af de menige soldaters breve hjem til deres familier, kan han ret præcist fortælle, hvad de tænkte og hvad de sandsynligvis havde pakket i deres tornystre.
»Jeg fortæller altid historien set gennem den menige bondesoldats øjne. De var meget kristne dengang og havde altid biblen med i tornystret,« fortæller han.
Fremmedlegionen fascinerer
Både han og sønnen har været værnepligtige i Livgarden og snart rejser de to til flere dages parader i den franske by Aubagne, hvor fremmedlegionen har hovedkvarter. Det har taget flere år at skaffe billetter, og man skal helst kende en tidligere fremmedlegionær for at se paraden.
»Jeg kommer som civil. Jeg vil bare gerne opleve dem tættere på. De fejrer jo døden. Det har altid været en drøm at se og tale med en fremmedlegionær og høre om hvorfor de gør det.«
I øvrigt overvejede sønnen at blive professionel soldat på et tidspunkt.
»Så tog jeg ham med en tur til Normandiet, hvor vi så på soldatergrave. Derefter skiftede han mening,« lyder det fra en tilfreds Anders Petersen.
