Efter dødsbrand på Djursland har Randers Kommune valgt at gennemgå brandsikkerheden for de boliger, hvor beboerne ikke selv vil kunne redde sig ud.

AF CECILIE BISGAARD

Randers Kommune har nu gennemgået brandstandarden på samtlige plejeboliger.

Efter branden på plejecentret Farsøhthus i Allingåbro i 2018, hvor tre kvinder døde, blev alle kommuner pålagt at gennemgå deres plejeboliger for ”eventuelle fejlagtige dispensationer”.

Det arbejde er de kommunale medarbejdere nu færdige med, og de er kommet til den konklusion, at brandsikkerheden har været god i bygningerne. Det skriver forvaltningen i en orientering til Socialudvalget.

Der er således ikke fundet nogle fejlagtige dispensationer eller andre problemer, men det betyder ikke, at der ikke blev gjort noget ved brandsikkerheden i forbindelse med arbejdet.

10 millioner afsat

I Randers Kommune valgte man, at alle plejeboliger i den såkaldte brandkategori seks skulle gennemgås fysisk. Der er tale om 357 boliger, som er blevet gennemgået af Ejendomsservice, fagforvaltningen og beredskabet/en brandrådgiver.

Brandkategori seks omfatter beboere, der ikke selv kan reagere og redde sig ud ved brand. Der er her krav om branddøre og brandhæmmende døre i hele beboelsen. Der er også krav om forebyggelse af røgudvikling. Ifølge kommunen hører hovedparten af deres bosteder under kategori seks.

Fakta: Plejeboliger

En plejebolig er en ældre- eller handicapbolig, hvor der er knyttet servicearealer til. Det betyder, at det er boliger, hvor der er tilknyttet fast personale.
Kilde: Randers Kommune

Ved gennemgangen af boligerne kiggede man udover fejlagtige dispensationer også på en række andre ting, da man lokalt ønskede en bredere gennemgang af brandsikkerheden. I den forbindelse blev der sat en pulje på 10 millioner kroner af til forbedringer.

Særlige branddøre

De ting, der bland andet blev gennemgået, var, om de brandmæssige installationer blev ordentligt vedligeholdt, om der var forhold, der var uhensigtsmæssige for beboerne både fysisk og økonomisk, og om det var muligt at foretage forbedringer, der ville have væsentlig brandmæssig betydning.

Og her var der lidt at komme efter. I hvert fald har kommunen i arbejdet med at forbedre brandsikkerheden brugt 2,5 millioner kroner på diverse tiltag.

Det, som pengene især er blevet brugt på, er ABDL-døre. Det er døre, der automatisk lukker, når brandalarmen går.

Det er der blevet investeret i, fordi det viste sig, at flere beboere sov med døren på klem, så de kunne høre nattevagten. De havde altså branddøre ind til deres egen bolig, men de var ikke altid lukkede.

Færre falske alarmer

Løsningerne med de særlige døre er blevet brugt alle steder, hvor beboerne sover med åben dør, hvor boligerne støder op til et fælleskøkken eller større fællesarealer, og hvor personalet går meget frem og tilbage, og der derfor ofte sidder en ulovlige kile under døren.

Gamle elevatorer, som har fået nye branddøre, røgudluftning, ekstra røgdøre og en trætrappe, der er blevet brandsikret, er nogle eksempler på andre tiltag, der også er blevet gennemført.

Et sted, hvor nogle af beboerne har haft for vane at starte brandalarmen uden grund, er der også opsat en særlig brandalarm, der kan forhindre fejlalarmer.

I 2020 kostede fejlalarmer kommunen 253.000 kroner.