”Summertime Kisses” er titlen på hans debutsingle, der blev udgivet 27. maj.

27. maj udgav Jan Dorf sin debutsingle. Dorf har beskæftiget sig med musik i en lang årrække. Både som komponist og performer, men det er først nu, at han udgiver musik. Det er sket i form af singlen ”Summertime Kisses”.

»Jeg har spillet musik, så længe jeg kan huske, så det er bestemt ikke nyt for mig. At det sker nu, handler meget om, hvor jeg er i livet,« siger Jan Dorf i en pressemeddelelse og uddyber, at det jo nok har lidt med kærlighed at gøre.

Jan Dorf (Jan Nordendorf Pedersen)

Født i København, men igennem 53 år bosat i Randers.
66 år gammel, oprindeligt billedkunstner, grafiker (3D grafik, animation), musiker, komponist og Sing-alongwriter.
Har tidligere boet og arbejdet (blandt andet som videoproducent) i Tyskland.
”Summertime Kisses” er Jan Dorfs debut udgivelse.

»Sangen er en hyldest til sommeren, til bierne og blomsterne, til træerne og fuglene – og kærligheden, som jeg selv har fået lov at opleve igen. Jeg kommer til at tænke på en af Shu-bi-duas sange, hvor det lyder ”Gid man ku’ få den første til sidst”. Det er netop, hvad der er sket for mig. Jeg har fået min store kærlighed tilbage efter 42 år, så sangen er mere aktuel end nogensinde,« siger Jan Dorf.

Sangen blev til i en intens, kreativ proces, der udsprang af blot et par dages samvær med en Ukulele. På bare to dage blomstrede syv melodier ud af det lille instrument, hvor ”Summertime Kisses” er én af dem.

På singlen ”Summertime Kisses” får ukulelen selskab af både klaver, blæsere og whiskers. Kunstneren selv kalder sangen en glad og sød sang i den jazzede pop genre.

gs