Spentrup har stor lokal opbakning til mange initiativer. Det beviste blandt andet det store fremmøde hos KFUM Blichertroppen.

Spentrup har stor lokal opbakning til mange initiativer. Det beviste det store fremmøde til sankthansaften, der blev holdt af spejderne, KFUM Blichertroppen.

Her blev det blandt andet fejret, at multihuset, bygget i 2021, er nået i mål.

80 aktive spejdere nyder nu godt af det udendørs multihus på 80 kvadratmeter med bålsted, arbejdsborde i stål, bord- og bænkesæt, en udendørs terrasse på 78 kvadratmeter og en mindre gangsti. Huset erstattede en udtjent bålhytte og skaber forbedrede rammer omkring spejdergruppens aktiviteter i dagligdagen og ved festlige lejligheder.

Der er 80 aktive spejdere, som nu nyder godt af det udendørs multihus. Privatfoto

Der er med held søgt 500.000 kroner til det nye multihus med bålsted fra Elro-fonden, Lokale- og anlægsfonden, Y’s Mens Club og Gjerlev-Enslev fonden, hvilket blev helt synligt for enhver, da de yngre spejdere fik lov til at afsløre en træplade med navnene på alle de nævnte donorer.

Y’s Men var repræsenteret af 18 medlemmer og deltog også i indvielsen.

gs

De yngre spejdere fik lov til at afsløre en træplade med navnene på dem, der har doneret penge til multihuset. Privatfoto