Ved Superliga-kampen mellem ​AGF og Randers, der blev spillet søndag eftermiddag på Ceres Park, var Østjyllands Politi til stede før, under og efter kampen.

Efter kampen opstod der uro på Strandvejen, hvor en gruppe AGF-tilhængere kastede sten mod en bus med Randers-fans. Flere passagerer fra bussen gik ud, hvorefter gruppen af AGF-tilhængere løb mod dem og udviste en aggressiv og truende adfærd. Der var en del betjente på stedet, og de fik forhindret et sammenstød og fik gennet passagerne ind i bussen, der kørte fra stedet.

15 mænd i gruppen af AGF-fans blev anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen ved at have kastet med sten og forsøgt at indlede sig i slagsmål. Fire personer blev desuden sigtet for at have maskeret sig.