Politiet fik tirsdag klokken 14.01​ en anmeldelse om, at en mand var voldsom og opfarende i en opgang på Nørrebrogade i Randers, og at han havde ødelagt døre ind til flere lejligheder.

En patrulje kørte til stedet, hvor de traf en 30-årig mand, som erkendte, at det var ham, der var gerningsmanden.

Det viste sig, at han havde sparket flere døre ind og slået på nogle af dem med en hammer, så han i alt havde ødelagt 11 døre.

Ifølge mandens forklaring fordi han ledte efter nogle personer, som, han troede, gemte sig i en af lejlighederne. Det viste sig dog ikke at være tilfældet.

Den 30-årige blev anholdt og sigtet for hærværk, og han kan formentlig også se frem til et erstatningskrav for ødelæggelserne. Ingen personer kom noget til ved episoden.