Det gik helt sikkert ikke stille for sig, da Værum i weekenden blev fyldt med motorcykler og bikere.
AF CECILIE BISGAARD
Det er ikke noget, man bare lige gør. Det er et ret stort arbejde, når man inviterer 80 motorcykler og deres ejere fra seks forskellige lande forbi til træf. Det har Betina Hellesøe-Larsen fra Værum i hvert fald fundet ud af.
Hun og hendes kæreste er en del af den internationale alliance FBA-621, der er et fællesskab for alle, der bare godt kan lide at køre på motorcykel.
»Det er ikke nogen klub, der er ingen faste regler, og vi har ikke noget fast sted at mødes. Vi aftaler bare, om vi skal køre sammen en aften, og så mødes vi forskellige steder. Vi syntes, at når vi nu er ved at være 200 mennesker i vores gruppe, så kunne det være sjovt at samle nogle af dem, så det gik min kæreste og jeg i gang med,« siger Betina Hellesøe-Larsen.
Lånte bondemands mark
Hvor placerer man så mere end 80 motorcykel-entusiaster i Værum? Ja, det var også et spørgsmål, som Betina Hellesøe-Larsen måtte stille sig selv.
»Vores have er ikke så stor, men der står to telte på fem gange ti meter, og så kan der heller ikke være mere. Vi har fået lov til at love lidt græsplæne af vores naboer og en bondemand. Så har folk deres egne telte med, og så kan de sove der,« siger hun og fortsætter:
»Det har været et kæmpe arbejde. Logistik, sovepladser, få fat i en bager til at levere morgenmad – der kommer en bager med 140 rundstykker og fem franskbrød både lørdag og søndag. Og det er bare morgenmaden. Der skal også være aftensmad fredag og lørdag, og frokost til dem, der kommer allerede klokken 12 fredag. Der er også tallerkner og bestik – og hvor meget drikkelse skal vi købe ind? Og hvor skal vi parkere motorcyklerne?«
Der er dog fundet løsninger på det hele. En slagter kom lørdag aften og lavede helstegt pattegris til alle mand, og motorcyklerne blev parkeret hos byens smed, der også havde givet lov til, at bikerne kunne brænde dæk af i weekendens anledning.
»Hver gang man siger motorcykel, så tror folk, at det er noget korrupt og farligt. Sådan havde jeg det også selv i starten, indtil jeg lærte nogen at kende. Sådan er det slet ikke. Det er bare hyggeligt,« siger Betina Hellesøe-Larsen.
