Kunstskolen Bifrost er årsagen til, at han flyttede til Randers. Uden den er han bange for, at han begynder at drikke igen. Så meget betyder kunsten for Kenneth Rasmussen.
AF CECILIE BISGAARD
»Fuck ferien«
»Fuck janteloven«
»Fuck alkohol«
Hvis du træder ind på Randers Kunstmuseums særudstilling, kan du hurtigt spotte de ovenstående ord på mange af de linoleumstryk, der hænger rundt om på de hvide vægge.
I rummet ved siden af snor store pølser af strikket plastik, garn og stof sig gennem lokalet. Oppe under loftet og henover gulveneslanger de sig. På væggene hænger strikkede ”tæpper”, der tydeligt træder frem i især gule og grålige farver.
Kunstneren bag værkerne hedder Kenneth Rasmussen. Han er 50 år gammel, bosat i Randers og elev på FOF’s kunstskole Bifrost, der ligger i Tøjhushavekvarteret.
»Bifrost betyder alt. Det er på grund af Bifrost, at jeg flyttede til Randers. Jeg ved ikke, hvad jeg ville gøre, hvis det lukkede. Jeg ville nok begynde at pimpe igen,« siger han.
Artiklen fortsætter under faktaboksen
Fakta: Outsider Art Bifrost
Bifrost er en kunstskole for voksne udviklingshæmmede og et undervisningstilbud under FOF i Randers.
Skolen har eksisteret siden 1995, og der er undervisning alle ugens fem hverdage.
Der går 21 elever på skolen, der har seks lærere tilknyttet. Alle lærerne arbejder selv med kunst og kunstneriske processer.
Kilde: Bifrost
Gider ikke høre på andre
Din Avis møder Kenneth Rasmussen på Randers Kunstmuseum til en snak om ham og hans nye udstilling.
Det er langt fra kunstnerens første udstilling. Han har tidligere haft værker udstillet i Ungarn, Irland, Skotland, Finland, en del gange i Japan og også flere gange i New York. Men det her er hans første soloudstilling på et dansk kunstmuseum.
»Det er et af de største steder at udstille. Nu mangler jeg kun Aros,« griner han.
Sidste år fyldte Kenneth Rasmussen 50, og i den forbindelse gav Randers Kunstmuseum ham en gave: en indbydelse til at udstille. Derfor er udstillingen også en slags jubilæumsudstilling, hvor man efter Kenneth Rasmussens egne ord får et indblik i hans fire universer. Det er strik, grafisk (linoleumstryk), keramik og maling.
»Jeg havde aldrig troet, at jeg ville nå hertil. Folk kan godt finde på at sige ’hvad fanden vil du bruge det til?’, ’det kan du ikke sælge’ og ’det kan du ikke leve af’. Dem gider jeg ikke høre på. Jeg har et liv, og det er det liv, jeg gerne vil have. Det er ikke mit problem, hvad andre mener,« siger han.
En af Kenneth Rasmussens undervisere på Bifrost, Mai Kjer, fortæller, at hun ikke synes, at der er nogen, der fortjener sin egen kunstudstilling mere end ham.
»Jeg vidste fra starten, at Kenneth havde talent. Han arbejder seriøst, og jeg har aldrig mødt en kunstner, der var så flittig som ham. Han arbejder professionelt og koncentreret med sin kunst,« siger hun.
»Fuck ferien«
Kenneth Rasmussen stiftede første gang bekendtskab med Bifrost i 1999. Dengang boede han i Aarhus. Her kom han i kunstnerhuset Karavana, hvor der var kunst-grupper, musik-grupper og så videre. Her fik han adressen på kunstskolen i Randers.
»Da jeg kom der første gang, tænkte jeg: ’hvor er her hyggeligt’. De første mange år kom jeg her kun to gange om ugen, fordi Aarhus Kommune ikke vidste, at det var et dagtilbud,« fortæller han.
Det betød meget for Kenneth Rasmussen at komme på Bifrost, og derfor havde han det også svært i ferierne, hvor han slet ikke kunne komme afsted. Derfra kommer udtrykket ”Fuck ferien”, der går igen i hans værker.
»Dengang havde jeg både ferien og alkoholen at slås med. Når jeg ikke kunne komme herop, så pimpede jeg alkohol i stedet. Det var besværligt for mine bofæller, fordi jeg råbte af folk på gaden. Jeg hamrede og bankede og gjorde ved,« fortæller han.
Eget værksted i byen
Derfor endte han i 2009 med at flytte til Randers. På grund af Bifrost.
»Aarhus Kommune er for dumme til at lave Bifrost,« siger han tørt og fortsætter:
»Min mor var død, min far var død. Min svoger og søster var døde – alle mine nærmeste var døde, så jeg kunne lige så godt flytte herop.«
Da han i sin tid flyttede til byen, havde han to mål. Han ville have sin egen lejlighed, og så ville han have sit eget værksted. Begge mål har han opnået.
I hverdagene – bortset fra tirsdag, hvor han har fri – er han på Bifrost, men når skolen er lukket i ferier eller weekender, så kan man finde ham i Underværket i Galleri Bjæk, der er hans værksted.
»Bjæk betyder ikke noget. Det er bare et lydord. Det kom bare ud af mig,« siger Kenneth Rasmussen.
Han fortæller, at hans liv har ændret sig, siden han flyttede til Randers.
»Noget godt er, at jeg har droppet tobak og alkohol. Men det er gået ud over min figur. De mest mærkelige dyr er menneskedyret. De er vanedyr,« siger han.
Og blandt andet derfor går ”Fuck alkohol” også igen i Kenneth Rasmussens værker – når han drak blev han besværlig, men nu er han stoppet med at drikke alkohol.
Hovedet er inspirationen
En anden ting, der går igen i Kenneth Rasmussens værker, er et lille rundt væsen med vinger. Nogle gange har det lille væsen fugle-agtige ben – men ikke altid.
»Det staves c-j-ø-r-c-e-b-ø-n-c-k-e-n. Eller noget i den stil. Den er opkaldt efter den norske sangerinde Sissel Kyrkebjø. Den går meget igen,« siger han og fortsætter:
»Min inspiration er mit hoved. Det er ting, som jeg finder på inde i hovedet. Det er tanker inde i mit hoved. Det kan for eksempel være to rabbinere, der diskuterer en plade,« siger han og peger mod et linoleumstryk, der hænger på væggen.
Der er flere ting, der går igen. Det kan være et andet af Kenneth Rasmussens væsner, et allehånde-hoved, eller en hvis ting, som han selv siger det, »mænd er udstyret med«.
Særudstillingen med Kenneth Rasmussen kan ses på Randers Kunstmuseum til 4. september.
