KIAN JOHANSEN, REDAKTØR DIN AVIS
Vi lever i en by og et land, hvor alt for få vil tage en erhvervsuddannelse.
Hvad kan vi gøre ved det?
Hvad med at kigge på tankerne hos de unge selv, deres forældre og de unges omgangskreds?
Hvad anbefaler vi vores unge at de skal vælge? Hvorfor vinder det almene gymnasie ofte kampen, når uvisheden og tankerne om fremtiden melder sig? Hvorfor er det ’pænere’ at tage den bordeaux-farvede hue på hovedet og danse omkring statuerne i midttbyen?
Randers Kommmune har netop kigget på det for at nå en højere procentdel end de nuværende 21,1 procent af de unge der søger ind på en erhvervsrettet uddannelse. Det tal skulle helst være 30 procent i 2025, lyder målet.
Der bliver gjort en del for at tiltrække flere af de unge, vise dem håndværksfagene, lade dem deltage i skills-stafet, der er valgfagsforløb i 7. og 8. klasserne og så videre.
Men det er jo kun de tiltag og den umage vores egne skoler og uddannelsessteder gør sig.
Vi befinder os i en by, hvor flere end gennemsnittet har en kortere uddannelse. Der er færre højtuddannede i Randers end landsgennemsnittet. Og for 30 år siden havde vi masser af svær industri og brug for arbejdere.
Det efterslæb er der jo på sin vis stadig. Og selvom vi kan se flere og flere vidensvirksomheder i byen, så er der også masser af små og mellemstore virksomheder der producerer varer, hvor det er den ansatte med hånden sat rigtigt på, og som er i besiddelse af et godt hoved, der efterspørges.
Så det kunne være en god ide at forældre, bedsteforældre og de unge i højere grad er nysgerrige på, hvad en erhvervsrettet uddannelse kan føre til.
