En mor ønsker en gennemskuelig liste. Men det er ikke nemt. Der er nemlig meget, Pladsanvisningen skal tage hensyn til, når de skal få puslespillet til at gå op.
AF CECILIE BISGAARD
Maibrit Christensen føler ikke, at en kø er en kø. I hvert fald når det kommer til at fordele de mange børn i Randers Kommune, der skal starte i daginstitution.
Daginstitutionerne er nemlig pressede. Forældre er ikke længere garanteret en plads inden for det pasningsdistrikt, som de bor i. For at være sikker på, at der er pladser nok til alle børn, er man nu garanteret en plads i en daginstitution et sted i hele Randers Kommune.
Det største problem er at finde nok pladser til børn i nul- til to-års-alderen. I den nyeste oversigt fra Randers Kommune kan man se, at der til december er pladser nok til alle – endda i deres eget distrikt. Til januar er der pladser nok på kommuneplan, men til februar begynder det at se sort ud. Der er nemlig 16 børn, der på på papiret lige nu ser ud til ikke at kunne få en plads.
Randers Kommune forventer dog at finde pladser nok.
Det skal være tydeligere
Det er pladsudfordringerne, der gør, at Maibrit Christensen bliver frustreret. Hendes otte måneder gamle datter Ella er nummer 16 på ventelisten til Børnehuset Æblehaven, der ligger i Hornbæk, hvor familien bor. Maibrit føler bare ikke, at hun rent faktisk er nummer 16. For hun går i mødregruppen med den person, der lå nummer 18 på listen. Og det barn har lige fået tilbudt en plads.
Ifølge Maibrit kom nummer 18 foran i køen, fordi det pågældende barn har ældre søskende i institutionen.
»Jeg er glad på familiens vegne, men der er ingen gennemsigtighed. Det er fint nok med søskendehensynet, og jeg har fuld forståelse for det. Men så skal det bare være tydeligere. Så skriv det på listen. Lige nu ved jeg ikke, om jeg er nummer 16, eller om jeg reelt er nummer 30 eller 57,« siger Maibrit Christensen.
FAKTA: Kapacitetsoversigt for de nul- til toårige
1. december: Der er pladser til alle – også inden for de respektive distrikter. Der er dog ingen ledige pladser tilbage i Sydøst.
1. januar: Der er pladser nok til alle på kommuneplan. I Sydøst er der 11 pladser for lidt, men der er 25 ledige pladser i de fire andre distrikter.
1. februar: Der er henholdsvis syv, fem og 21 pladser for lidt i Midt, Sydvest og Sydøst, og der er kun i alt 17 ledige pladser i Nordvest og Nordøst. Det betyder, at der lige nu ser ud til at mangle 16 pladser i Randers Kommune til februar.
Din Avis har derfor spurgt Lone Beltoft Clausen, der er sekretariatschef for Børn og Skole-afdelingen i Randers Kommune, om ventelisterne gennemskuelige nok.
»Der arbejdes hele tiden på at gøre informationen på vores hjemmeside så letlæselig og forståelig som muligt. Og er der tvivl, er der også altid mulighed for at kontakte Pladsanvisningens medarbejdere, som kan forklare, hvordan reglerne fungerer,« skriver hun i en mail.
Hensyn eller garanti?
Sekretariatschefen skriver også, at der ikke er en generel fortrinsret for søskende.
»Men der er mulighed for at opprioritere børn til en plads, når det er muligt, og hvis der i forvejen er søskende i samme institution. Dette beror imidlertid på en faglig konkret vurdering, da der også skal tages højde for børn med særlige pædagogiske eller sociale behov, børn med sproglige udfordringer samt en jævn aldersfordeling.«
Randers Kommune har altså et søskendehensyn og ikke en søskendegaranti, men ifølge Maibrit Christensen får hun noget andet at vide, når hun ringer til Pladsanvisningen.
»De bekræftede igen i dag (15. november), at de behandler søskende ud fra en reel søskendegaranti, og derfor kan de absolut intet sige om, hvor længe Ella skal fragtes 15 kilometer hver morgen og eftermiddag,« skriver hun i en mail, hvor hun også fortæller, at Ella er blevet tilbudt plads hos en dagplejer i Langå.
»Det har været en enormt trist dag i vores familie, og jeg er praktisk talt ved at opgive at give min datter lige vilkår med andre børn,« skriver hun til slut.
I bedste fald vejledende
Maibrit Christensen kan ikke forstå, at man ikke laver en mere gennemskuelig venteliste, hvor man bedre kan danne sig et indtryk over, hvor man er på listen, og hvor mange der kan risikere at ”komme foran i køen”.
Din Avis har derfor spurgt Lone Beltoft Clausen, om man kunne offentliggøre ventelisterne – uden navne – hvor der ud for hvert enkelt nummer ville være en form for markering (for eksempel en stjerne), hvis barnet har ældre søskende i samme institution, eller hvis der er andre specielle behov, som Pladsanvisningen skal tage højde for.
»Venteliste-numre anvendes, men de giver ikke et brugbart billede, da netop søskendebørn, børn med særlige behov og børn fra garantiventelisten med højere anciennitet kan springe ind foran et barn på ventelisten. Alle skulle således i princippet kunne markeres med en stjerne, da der ikke er nogen, der på forhånd kender antallet af tilflyttere, børn med særlige behov og så videre,« skriver hun i en mail og fortsætter:
»Numrene er således i bedste fald vejledende, men til gengæld ved man, at ens barn er sikret en plads tre måneder efter, at man har skrevet det op. Det er ikke altid, at man kan få sit første ønske opfyldt, men Pladsanvisningen arbejder altid på at finde de bedste løsninger, og bliver der en ledig plads i den ønskede institution, er der mulighed for at flytte, når barnet står for tur efter de gældende visitationsregler.«
