Falske bankbude har endnu en gang været på spil i Randers. Torsdag omkring middagstid, var en 77-årig kvinde blevet kontaktet af banken og oplyst, at de kunne se uregelmæssig hævninger på hendes konto. De ville derfor sende personale til at afhente hendes hævekort og udlevere et nyt kort.
Desværre lykkedes det for gerningsmanden at få udleveret kortet og efterfølgende var der blevet hævet 15.000 kroner med hævekortet.

Østjyllands Politi opfordrer på det kraftigste til, at man aldrig giver sit kort eller kode til nogen. Banken vil aldrig bede om din kode eller komme ud for at hente dit kort. Læg på, hvis du har mistanke om svindel, eller ring til banken og spørg, om det var dem, der har ringet til dig.