Aarhus Airport har nu set sig nødsaget til at lede efter investorer i udlandet.
Af Danni Paulsen, Din Avis Aarhus
Vi nærmer os halvandet års-dagen for, at Aarhus Airport fik en massiv nødhjælpspakke på samlet 200 mio. kr. fra Aarhus (180 mio. kr.) og de djurslandske kommuner (2×10 mio. kr.).
Med de mange millioner fulgte et krav om, at lufthavnen skulle skaffe en privat investor, som kunne lægge mindst 90 mio. kr., men det er endnu ikke lykkedes.
Ifølge Din Avis Aarhus’ oplysninger er man derimod mislykkedes med at finde lokal finansiel opbakning i Danmark, og derfor er søgningen nu bredt ud til det store udland.
Det bekræfter bestyrelsesformand i Aarhus Airport, Lars Dige Knudsen, som dog alligevel ikke har opgivet muligheden for at få en dansk investor ombord.
»Det, jeg kan sige, er, at vi valgte at drøfte med lokale, potentielle investorer først, men nu har vi rullet programmet ud internationalt. Det har givet mere respons og større interesse. Så jeg føler mig fortsat fortrøstningsfuld. Det lader til, at det er i det lag, at vi skal finde vores investor.«
Så der har ingen interesse været i Danmark?
»Det kan jeg ikke sige, at der ikke er. Vi har konkrete dialoger til flere sider – både nationalt og internationalt. Vi troede, at det var den hurtige og nemme løsning at finde en dansk kapitalpartner, som både kender forholdene i Danmark og lokalområdet.«
Lån eller lavere ambitioner
Bestyrelsesformanden understreger, at investorjagten kun har stået på siden maj, og at der ikke er noget hastværk.
Men han har nu ad flere omgange måttet skubbe sine egne deadlines. Først var forventningen at finde en investor inden sommerferien. Så blev ambitionen, at noget skulle være på plads kort efter sommerferien. Nu har vi så ramt efteråret, og derfor er det oplagte spørgsmål, hvad den nye deadline er?
»Man kan jo blive ved med at skubbe sine deadlines, men hvis vi ikke har en investor ombord, når året går på hæld, så er vi nødt til at have en snak om, hvad vi så gør. Vi er heldigvis inde i en god udvikling med passagerrekorder og ruter på vej, som understøtter vores businesscase. Det styrker vores case, når vi taler med investorer. Men går vi ind i det nye år uden en investor, så skal vi tage hul på, om vi skal skrue ned for ambitionsniveauet eller søge finansiering på anden måde.«
Hvilken slags finansiering tænker du på?
»Alle vores bygninger er egenkapitalfinansieret, så der er andre måder at fremskaffe kapital på. Man kan gå til lånegivere. Forskellen på at låne penge og få en investor ind er dog, at du skal betale renter, hvis du låner.«
Pinligt
Det er sød musik i danmarksdemokrat Jakob Søgaard Clausens ører, at formanden ikke nævner yderligere kommunal hjælp som en mulig kilde til finansiering. Han frygter dog alligevel, at S, V og K, det aarhusianske flertal bag bevillingen af de 180 mio. kr. i 2022, igen kan finde på at sende penge til Tirstrup.
»For hvis de partier accepterer et lavere ambitionsniveau eller lån, så dropper de en stor del af grundlaget for beslutningen. Det var en forudsætning, at der skulle komme en privat investor til, og byrådet fik at vide, at det sagtens kunne lade sig gøre. Det viser sig åbenbart ikke at være rigtigt. Det bekymrer mig, og jeg håber ikke, at det medfører, at man vil putte endnu flere skattekroner i det.«
»Jeg bliver mere og mere glad for, at jeg stemte imod at sende de penge. Det begynder at være rigtig pinligt nu,« siger Jakob Søgaard Clausen.
Han hæfter sig ved, at der tilsyneladende ikke er interesse fra det østjyske erhvervsliv til at investere i lufthavnen. Dermed smuldrer fortalernes hovedargument for, at kommunen skulle yde støtte.
»Man påstod, at lufthavnen var essentiel for erhvervslivet, og det har erhverslivet også understreget. Hvis det var tilfældet, så havde jeg da forestillet mig, at der var nogen i det lokale erhvervsliv, som også ville investere i den og videreudvikle den.«
Urealistiske mål?
Offentligheden har ikke måttet få indsigt i Aarhus Airports højt besungne forretningsplan, som udgjorde politikernes beslutningsgrundlag i forbindelse med millionstøtten i 2022 og benyttes i dag i investorjagten.
Målsætningen, ved vi dog, er at opnå en tredobling af passagertallet til 1,5 mio. passagerer i 2029, og at det skal være slut med de kontinuerlige underskud i selskabet i 2025. Noget, som blandt andet en luftfartsekspert og lokalpolitikere i Aarhus tidligere har kritiseret i nærværende avis.
Lars Dige Knudsen, kan man udlede, at de potentielle investorer også er i tvivl, om jeres plan er realistisk, når det er så svært at tiltrække kapital?
»Nej, det kan du ikke. De kan sagtens se potentialet. Vi har et stort ’catchment-area’, hele infrastrukturen, en topmoderne terminal i internationalt format og en dygtig organisation. Fundamentet er på plads til at skabe væksten. Så vi er overbevist om, at vi vil realisere de mål. Jeg ved jo ikke, hvad investorerne gør sig af tanker om det, men det er ikke et tema i de drøftelser, vi har i øjeblikket,« siger Lars Dige Knudsen.
Bestyrelsesformandens analyse stiller Jakob Søgaard Clausen sig tvivlende overfor.
»Det fungerer sådan med investorer, at de investerer i ting, de kan tjene penge på. Når ingen i Danmark vil investere i lufthavnen, må det være, fordi de vurderer, at de ikke kan tjene penge på at drive lufthavn ude på Djursland. Det sender et ret tydeligt signal om, hvad problemet er her.«
Også Radikale Venstres medlem af Teknisk Udvalg, Metin Aydin, der ligesom byrådets andre politikere har set lufthavnens forretningsplan, har sine tvivl.
»Når ingen har budt sig til lokalt eller nationalt, må det jo være, fordi businesscasen ikke har virket så stærk, som lufthavnen påstår, at den er. Jeg kan da også afsløre, at jeg ikke så en forretningsplan, som jeg turde bruge mine sparepenge på – hvis jeg da havde nogen i den størrelsesorden. Jeg ønsker lufthavnen held og lykke med investorjagten, men jeg tror, at det bliver svært.«
Metin Aydin tror ikke, at byrådet igen kan se fornuft i at sende millioner til Tirstrup.
»Det må være i alles interesse, at lufthavnen kommer til at stå på egne ben, så aarhusianerne ikke igen skal finansiere dens driftsunderskud. Der skal nok komme en investor, hvis forretningsplanen ser troværdig ud,« fastslår han.
»Fuld af fortrøstning«
Det er Socialdemokratiet der gennem tiden har lagt flest stemmer til at poste penge i Aarhus Airport, og avisen ville gerne have interviewet borgmester Jacob Bundsgaard om hans syn på den svære investorjagt. Det har borgmesteren dog afvist.
Til gengæld svarer Venstres Gert Bjerregaard gerne på spørgsmål, og han er ikke pessismistisk på lufthavnens vegne. Tværtimod.
»Lufthavnen er meget optimistisk ift. at afsøge mulighederne i udlandet. Det beroliger mig og gør, at jeg kan have en tiltro til, at det nok skal ske. Jeg ryster på ingen måde på hånden, men er fuld af fortrøstning,« siger han.
Det får ikke dig til at tvivle på, om forretningsplanen nu også er så god?
»Slet ikke. Jeg oplever en topmoderne lufthavn, der har stor fremgang. Jeg tror på, at man når de mål, man har sat. Der er mange ting, der kan få en investor til at trække følehornene til sig, og der er flere ting, der er svære i øjeblikket – blandt andet høje renter.«
Det var jo et eksplicit krav fra byrådet, at der skulle findes en privat investor. Hvad skal der ske, hvis det ikke lykkes?
»Jeg har lært i politik og livet, at hvis man ikke kan nå i mål med ens planer, så må man lave nye. Der er jeg dog slet ikke endnu. Jeg tror på, at det her lykkes, og jeg tror også, at det kan blive en rigtig god forretning for de investorer, der går ind i det.«
