Beboersammensætningen i området omkring Hermann Stillingsvej gør, at Randers nu nærmer sig sit tredje udsatte boligområde. Men boligorganisation har en plan.

AF CECILIE BISGAARD

I Randers Kommune er der to udsatte boligområder: Jennumparken og Glarbjergvej-området. Men vidste du, at et tredje boligområde ikke er langt fra at få samme, trælse stempel?

Det drejer sig om Hermann Stillingsvej-området, der ligger i firkanten mellem Østervangsvej, Regionshospitalet Randers, Bækkestien og Udbyhøjvej. Her bor lidt flere end 1.000 personer.

»Jeg har kun data for de sidste fem og et halvt år, men i hele den periode har vi haft den her problemstilling i Hermann Stillingsvej-området. Men det er ikke sådan, at vi oplever de problemer, som man ser på tv fra ghettoområder. Vi oplever ikke massive problemer, hvor man er bange for at bevæge sig rundt i et boligområde,« siger direktøren fra RandersBolig, Kenneth T. Hansen, og fortsætter:

»Men der er klart, at jeg og kommunen er nødt til at være bekymrede for, om vi kommer over kriterierne.«

Ledighed rammer alle tre

De kriterier, som direktøren snakker om, er fire politisk bestemte kriterier, som gør, at et område kan havne på listen over udsatte boligområder. Eller faktisk er der fem. Fordi for det første skal et område have mere end 1.000 beboere for at kunne blive et ”udsat boligområde”. Derudover skal det opfylde minimum to af de fire kriterier.

Der første kriterie handler om beskæftigelse. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller en uddannelsesinstitution, skal være under 40 procent, ellers risikerer det at blive et udsat boligområde. I Jennumparken, Glarbjergvej-området og Hermann Stillingsvej-området ligger det tal på henholdsvis 46,2, 44 og 45,1 procent. Alle tre steder ligger altså over grænsen på dette punkt. Det fremgår af en orientering, som forvaltningen har lavet til flere politiske udvalg i Randers Kommune.

FAKTA: Hvad er et udsat boligområde?

Opfylder et alment boligområde med flere end 1.000 beboere to eller flere af disse kriterier, betegnes området som et udsat boligområde:

1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 procent

2. Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet

3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 procent af samtlige beboere i aldersgruppen

4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusiv uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen

Kilde: Randers Kommune

Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse (folkeskole), skal helst være under 60 procent. Hvis flere end 60 procent af den på gældende aldersgruppe har en grunduddannelse som sin højeste uddannelse, risikerer boligområdet at få ”udsat”-stemplet. Det tal er for Jennumparken 65,1 procent og for Glarbjergvej-området 62,2 procent. Begge områder er derfor kategoriserede som udsatte.

Hermann Stillingsvej-området ligger et stykke under grænseværdien med 52,2 procent. Det er altså ikke dette kriterie, der gør, at man er nervøs for, at boligområdet på sigt kan blive ”udsat”.

Det springende punkt

Det tredje kriterie handler om indkomst. Et område risikerer at ende på listen over udsatte boligområder, hvis ”den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusiv uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen”. Det overskrider ingen boligområder i Randers, men både Jennumparken, Glarbjergvej-området og Hermann Stillingsvej-området er tæt på. Tallet ligger på henholdsvis 56,6, 58,6 og 58,3 procent.

Men det kriterie, der ifølge både forvaltningen og RandersBolig gør, at Hermann Stillingsvej-området er fare for at blive et udsat boligområde, handler om kriminalitet.

FAKTA: Så tæt er Hermann Stillingsvej-området på at blive udsat

Området ligger allerede for højt på et parameter: andel uden for arbejdsmarkedet. 45,1 procent af beboerne i området er hverken i arbejde eller i gang med en uddannelse. Kriteriegrænsen er 40 procent. Kommer cirka 35 personer mere fra området i job eller uddannelse, vil man komme under kriteriegrænsen.

Området er tæt på to at overskride to kriterier: kriminalitet og indkomst. Gennemsnitsindkomsten for beboere mellem 15 og 64 år er 58,3 procent af gennemsnitsindkomsten for Region Midtjylland. Kriteriegrænsen er under 55 procent.

2,03 procent af beboerne er dømt for kriminalitet. Kriteriegrænsen er 2,35 procent.

Et enkelt kriterie er området et stykke fra at overskride: uddannelse. 52,2 procent af områdets beboere har grundskolen som deres højeste uddannelse. Kriteriegrænsen er 60 procent.

Andelen af beboere i et område, der er dømt for at overtræde straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer, må ikke overstige tre gange landsgennemsnittet. Det betyder, at kriterier ændrer sig fra år til år. I år må andelen af dømte beboere ikke overstige 2,35 procent. Både Jennumparken og Glarbjergvej-området ligger under to procent. For Hermann Stillingvej-området ligger tallet på 2,03 procent.

»Det er nogle ret stive kriterier, der afgør, om vi ender på de lister, som vi alle sammen hader. Og en af de faktorer, der boner ud i Hermann Stillingsvej-området, er, at det har en relativt høj andel af beboere, der er dømt for kriminalitet,« siger direktør Kenneth T. Hansen og fortsætter:

»En af årsagerne til, at vi ønsker at undgå, at vores boligområder ender på de lister, er, at vi ikke har lyst til at afvise folk, hvis de mangler en bolig, på baggrund af for eksempel en straffeattest. Det har vi meget lidt lyst til. Vores grundlæggende opfattelse er, at alle skal have et sted at bo. Der er ingen, der har interesse i, at vi ligger på de lister, så derfor arbejder vi rimelig målrettet for at ændre vores beboersammensætning.«

De rigtige værktøjer

En af de ting, som RandersBolig arbejder med i Hermann Stillingsvej-området, er at løfte boligstandarden.

»Helt konkret har vi en helhedsplan, der er et større renoveringsprojekt. Det, håber vi, vil tiltrække et bredere publikum til boligerne. Vi har en lang række greb, og vi har et godt samarbejde med Østjyllands Politi omkring forskellige indsatser i området. Vi har kun ét ønske som boligorganisation, og det er, at alle skal være glade for at bo i boliger i trygge områder med en fornuftig boligstandard,« siger Kenneth T. Hansen.

Direktøren forklarer også, at selvom han er bekymret for, at Hermann Stillingsvej-området ender på listen over udsatte boligområder, så er han rimelig fortrøstningsfuld.

»Det er klart, at jeg er bekymret, men så bekymret er jeg faktisk heller ikke. Jeg mener, at vi har fat i de rigtige værktøjer, og jeg er helt overbevist om, at vi kan løfte området både fysisk og socialt. Vi tror på, at vores indsatser og renoveringer vil ændre beboersammensætningen. Vi er helt sikkert på det rigtige spor. Jeg tror ikke, det bliver et udsat boligområde.«