Lars Roed, Klummeskribent Din Avis

Jeg sidder i solen og suger lyden ind i mig af byen, der vågner. Elsker denne lyd af skramlen og larmen kombineret med stilhed, så igen afbrudt af lyden af et par biler, som passerer.

Tobakshandleren hilser med en venlighed i stemmen god morgen til en forbipasserende. Jeg trækker vejret dybt et par gange og mærker tryghed og ro i kroppen. Der er også en rar følelse af taknemlighed over at være lige her lige nu. En stund med tid til refleksion og nærvær. Refleksion over livet. Hvad er det, jeg ønsker mig? Hvordan vil jeg bruge mit liv? Hvad drømmer jeg egentlig om?

Jeg kan mærke, at meget af det, jeg ønsker for mig selv i tiden, er vejen hen mod accept. Altså for mig er accept ikke noget med at være i en statisk tilstand. Det handler om at acceptere mine indre stemninger og mine tanker, som de er, men samtidigt vælge aktivt om disse skal styre mit liv i deres retning, eller om jeg med mit indre lederskab formår at opdage, hvad der sker.

I stedet for at lade mit liv blive farvet af negative emotioner og tanker, så vil jeg prøve at forstå, hvad virkeligheden er, og lade det være min virkelighed. Det handler for mig om at skabe bevidsthed om mine egne ubevidstheder.

Jeg hørte en amerikansk forsker tale om disse ubevidstheder og vores ego som vores programmering. Det er der, hvor vi handler efter de regler, identifikationer og retningslinjer, som er bygget ind i os som en beskyttelsesmekanisme fra tidligt i livet. Det er der, hvor vi igen og igen gør, som vi plejer, uden at stoppe op og overveje, om vores gøren er hensigtsmæssig.

Jeg mener ikke, at vi skal fjerne eller udradere vores ego. Det er jo en struktur i os, som har beskyttet os gennem livet. Jeg mener vi gradvist gennem vores udviklingsproces, hvis vi ønsker eller har valgt en sådan, skal mindske egoets indflydelse på vores liv.

Vi vil få mulighed for at vælge mere og mere frit, hvad vi har en følelse for, hvad vi ønsker vores liv skal indeholde. Vi vil begynde at mærke, at vi er elskværdige mennesker, som kan elskes for vores væren og ikke kun for vores gøren. Vi kan langsomt afvikle frygten for ikke at have værdi, afvikle vores mindreværd. Med mindsket frygt er verden og livet, både det indre og ydre, et smukkere og mere fredfyldt sted at være.

Hav det godt til vi ”læses ved” næste gang.