To mænd kørte stjålet ladcykel til Vorup

Natten til mandag kl. 00.36 opdagede en kvinde to mænd, der tog en ladcykel, som stod på Peder Skrams Gade i Aarhus N, hvorefter de slæbte den ind i en varevogn og kørte fra stedet. 

Da kvinden fik mistanke til, at mændene havde stjålet cyklen, kontaktede hun politiet, der fik sendt signalementet af mændene og bilen rundt til patruljerne. 

Omkring en time efter fik en patrulje så øje på den pågældende varevogn, der stod ud fra en adresse i Vorup. I varevognen stod ladcyklen, og den 38-årige mand, der havde kørt bilen, havde svært ved at forklare, hvor han havde den fra. 

Han blev derfor sigtet for tyveri. Da betjentene under ransagningen af varebilen fandt en mindre mængde amfetamin, blev han også sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.