I forbindelse bogen ‘Stolt’ har Nicholas Nybro besøgt 21 steder i Danmark. Randers var det eneste sted, hvor bogens titel blev lidt udfordret.

AF CECILIE BISGAARD

Et kæmpestort kram. Det er, hvad designer og forfatter Nicholas Nybro gerne vil give randrusianerne.

Han udgav torsdag i sidste uge bogen ’Stolt’, som fortæller om hans rejse rundt til 21 steder i Danmark. I bogen fortæller han om sin oplevelse hvert sted, og så har han designet 21 outfit, som hver især er inspireret af et af de besøgte steder.

»Jeg er panisk angst for, at folk tænker, at nu kommer der en københavner-designer og forsøger at pådutte dem noget om deres egen by. Det er virkelig ikke det, jeg vil. Jeg går bare med det, jeg har oplevet. Der må gerne være folk, der ikke forstår det, men der skal helst være folk, der godt kan forstå, hvad jeg siger. Ellers har jeg fejlet,« fortæller han.

Rygterne om Randers

Nicholas Nybro besøgte Randers i starten af november 2021. Han havde også været i Randers året før som en del af et DR3-program.

»Der var to årsager til, at jeg valgte at besøge Randers i forbindelse med bogen. Den ene er, at jeg havde en fantastisk oplevelse i 2020 trods corona, og den anden grund var 100 procent, at når jeg sagde ’Randers’ til folk, så var der en masse fordomme – både fra folk, der var født der og flyttet derfra, og fra folk, som aldrig havde været der,« siger han og fortsætter:

Artiklen fortsætter under billedet

»Jeg havde hørt, at man ikke skulle stikke ud i Randers. Men der var måske én, der kiggede en ekstra gang på min leopardjakke. Det er nok ikke så tit, man ser det i Randers. Men der var ikke andet. Det var rart,« siger Nicholas Nybro. Pressefoto

»Årsagen var helt klart at få syn for sagen – hvad er det for nogle rygter og fordomme, som folk har? Det, syntes jeg, var vildt interessant. Og det er ingen hemmelighed, at det var noget helt andet, jeg oplevede, da jeg var der selv.«

Han beskriver Randers som en smuk og velfungerende by.

»Folk bruger byen. Der er alle tilbud. Der er unge mennesker i gaden. Jeg har været i byer, hvor du ikke kan finde nogen mellem 18 og 30 år, fordi der ikke er tilbud til dem. Sådan er det ikke i Randers,« siger han.

»I skal ikke undskylde«

Særligt én ting lagde Nicholas Nybro mærke til under sit ophold i Randers. Og det var også det, der endte med at blive inspirationen til ’Randers-dragten’.

»Når jeg talte med folk i Randers, kunne jeg mærke i hjertet, at de havde lyst til at undskylde. De sagde, at de godt vidste, at der var de her rygter, men de passede ikke. Det rørte mig helt vildt meget. Det er rigtigt ærgerligt, at man føler, man skal undskylde på sin bys vegne,« siger han og fortsætter:

»Det er lidt ligesom der her barn i en folkeskoleklasse, der får at vide ’du er dum’ og ’du er utilpasset’. Til sidst begynder barnet at tro på det selv, men måske er det bare en lærers skyld, eller måske var man bare ikke pissegod til dansk men god til alt muligt andet. Det blev jeg virkelig rørt af.«

Artiklen fortsætter under billedet

Her ses hele dragten, som Nicholas Nybro har designet ud fra sine oplevelser i Randers. Pressefoto

Det var det, der gav designeren inspirationen til Randers’ turkisblå outfit med tredimensionelle hænder over det hele, som han meget passende omtaler som ’kæmpekrammet’.

»Fordi jeg efter mine møder i Randers kunne mærke den der lille smule undskyldning, så skal I have et kæmpe kram – I er for fede. Det er et kæmpekram, som man kan tage på. Farven og det tredimensionelle i dragten er inspireret af Sven Dalsgaard,« fortæller Nicholas Nybro, som under sit besøg blandt andet var forbi Randers Kunstmuseum.

Inspireret af ’danskhed’

Dragten og fortællingen om Nicholas Nybros Randers-oplevelser kan som sagt findes i bogen ’Stolt’.

»Det er et projekt, som jeg har haft lyst til at lave siden 2018. Det har altid spøgt i mig, hvad danskhed er, og hvorfor vi diskuterer, hvad der er rigtig og forkert danskhed, og begreber som ’dem’ og ’os’. Jeg var inspireret af folkedragter. Jeg synes, det er ekstremt interessant, at folk fra en egn engang så ud på en speciel måde. Det gør folk også i dag. Folk ser forskellige ud fra egn til egn. Og der er så mange koder i mode. Når du møder et nyt menneske, er tøjet det første, du læser en person på,« fortæller han.

Derfra begyndte han at arbejde med, hvordan bogen skulle tage sig ud – hvad den mere præcist skulle handle om.

»Det dejlige var, at jeg overhovedet ikke vidste, hvad jeg havde gang i. Der var ingen i Danmark, der tidligere havde arbejdet med det, så der var ikke nogen at læne sig op ad. Jeg skulle selv udvikle processer. Jeg måtte ud med åbne lyttebøffer og bare høre, hvad jeg fik af historier. Der sker noget fuldstændig magisk, når man stiller sig til rådighed og lytter,« siger han.