Søndag kl. 09.38​ ramte en 37-årig mandlig knallertfører en pige på 8 år.

Mand og knallerten var kommet kørende ad Mariagervej på cykelstien i nordlig retning, da en 8-årig pige var stået ud af en bus og – i følgeskab med en voksen – havde passeret cykelstien.

I den forbindelse blev pigen påkørt af knallerten og hun landede på jorden.

Den 37-årige mand blev sigtet for at have overtrådt færdselsloven ved ikke at have holdt tilbage for fodgængerne, mens den 8-årige blev kørt til hospitalet for kontrol for nogle ikke umiddelbart alvorlige skader.