Vejen frem til en færdig klimabro udfordres af bløde, tekniske jordbump og økonomiske benspænd, viser forundersøgelse.

Randers Kommune og det rådgivende ingeniørfirma Cowi har netop lagt resultaterne frem fra en forundersøgelse af den planlagte Klimabro over Randers Fjord.

Nu bliver det foreslået, hvor helt præcis broen skal føres over vandet, nemlig i den østlige ende af pieren.

Det er vigtigt at præcisere, at forundersøgelsen ikke udgør den endelige projektering, men den markerer de første skridt i processen. Byrådet skal træffe flere beslutninger, og der kommer også en høringsfase.

Sagen Kort

Randers Kommune og COWI A/S har i samarbejde gennemført en omfattende forundersøgelse af den planlagte Klimabro over Randers Fjord.

Baggrunden for projektet er byrådets beslutning fra 2017 om at imødekomme trængselsproblemer på Randers Bro og mindske risikoen for oversvømmelser i byen ved stormflod.

Projektet er også afgørende for Flodbyen Randers, byens ambitiøse byudviklingsprojekt.

Den kommende Klimabro skal forbinde vejnettet nord og syd for fjorden via en dæmning over det nordlige havnebassin og en lavbro over det sydlige havneløb.

Vejforløbet er fastlagt i kommunens retningslinjer og lokalplaner, og forundersøgelsen præsenterer nu de første konkrete resultater af den tekniske og miljømæssige vurdering.

Bro tæt på roklub

Lige nu er arbejdet med at gøre klar til linjeføringen gennem Clausholmvej i Kristrup og videre over Ørneborgvej allerede i gang.

Planen er, at vejen derefter skal føres langs den tidligere losseplads Skovholmen. Her er linjeføringen rykket lidt mod øst for at undgå alt for meget blød lossepladsjord. I øvrigt skal der lægges en sandpude og en del jord i et par år i forvejen for at sikre, at jorden ikke synker.

På den nordlige side foreslår man, at klimabroen lander mellem Randers Roklub og Motorbådsklubben af 1943 og fortsætter ad Toldbodgade, hvor der skal laves et lyskryds.

Derefter fortsætter vejen gennem Sporbyen (den tidligere togfabrik, red.), og munder ud på Udbyhøjvej.

Det vil sige, at man som bilist fra Harridslev og Dronningborg kan fortsætte direkte ud på klimabroen, hvis ikke du blinker fra og fører bilen mod højre og fortsætter ad Udbyhøjvej, som du ville gøre det i dag.

Der er indtil videre planlagt en bro på den sydlige side og dæmning på den nordlige side af pieren. Illustration: Randers Kommune

Jord giver udfordringer

Når den den nye fire-sporede vej langs klimabroen står færdig, så strækker den sig over cirka 2,5 kilometer fra Udbyhøjvej til Grenåvej med en fastsat hastighed på 50 kilometer i timen.

Trods en mere præcis afklaring af projektets omfang har forundersøgelsen fremhævet økonomiske udfordringer. De dårlige jordbundsforhold og behovet for at forbedre jordbunden i forvejen kan føre til ekstra anlægsudgifter, og valget af brotype over Randers Fjord spiller en central rolle for projektets samlede omkostninger.

Randers Kommune og Cowi vil nu analysere resultaterne nærmere og udarbejde en strategi for de næste skridt i processen.

Når klimabroen står færdig, så forventes trafikken på Randers Bro og Havnegade at falde, mens der forventes en stigning på Udbyhøjvej og Dronningborg Boulevard. Det kan påvirke trafikken og livet i de omkringliggende områder.

2030 er indtil videre sat som det år, man for alvor går i gang med byggeriet af broen, hvis de næste beslutninger bliver truffet af byrådet.

Den forestående klimabro skal fungere som forbindelsesled mellem vejnettet nord og syd for fjorden. Det skal ske via en kombination af en dæmning over det nordlige havnebassin og en lavbro over det sydlige havneløb.

Resultaterne fra 2019 konkluderede, at en fast broforbindelse er den økonomisk bedste løsning, mens alternative løsninger som klapbro og drejebro ville medføre markante ekstra omkostninger. Desuden udgør klimabroen en kritisk del af byens højvandsbeskyttelse, og de dårlige jordbundsforhold langs vejforbindelsen kræver muligvis omfattende forberedelser som forbelastning over op til tre år.

Trafikberegning

Trafikberegninger for Randers i 2030, inkluderer scenarier både med og uden en Klimabroforbindelse.

Ifølge beregningerne forventes Klimabroen at have en daglig trafik på omkring 25.000 biler. Uden Klimabroen forventes den daglige trafik på Randers Bro i 2030 at være ca. 51.000 biler, mens den med Klimabroen forventes at blive reduceret til 30.000 biler.

Trafikmængden på den sydlige strækning af Havnegade vil også opleve en reduktion fra ca. 30.000 biler/døgn uden Klimabroen til 13.000 biler/døgn med broen.

Omvendt forventes Klimabroen at medføre en trafikvækst på Udbyhøjvej øst for Sporbyen fra ca. 9.000 biler/døgn i 2030 til 15.500 biler/døgn.

Ligeledes forventes trafikken på Dronningborg Boulevard vest for Udbyhøjvej at stige fra 5.000 biler/døgn til 8.500 biler/døgn med Klimabroen.