Fredagen før jul blev en travl affære for politiet. Flere steder i Randers Kommune gik det galt for trafikanter.

Kl. 15.02 overså en 28-årig kvindelig bilist, at der var kø på Århusvej i Vorup. Det betød, at hun påkørte en bil, som blev skubbet ind i en tredje bil. Der skete udelukkende materiel skade som følge af uheldet.

kl. 16.54 blev en 51-årig mandlig bilist standset af en patrulje på Nordjyske Motorvej ved Randers Syd Vest. Manden blev efterfølgende sigtet for spirituskørsel.

Kl. 17.39 blev en 47-årig mandlig bilist standset af en patrulje på Udbyhøjvej i Dronningborg. Manden blev efterfølgende sigtet for spirituskørsel samt for kørsel uden førerret.

Kl. 18.57 kom en 16-årig mandlig knallertkører med en passager kørende ad Nørregade i Asferg, hvor de to blev påkørt af en bilist i et venstresving mod Vestergade. De to knallertkørere blev bragt til hospitalet til undersøgelse for lettere personskade.