En patrulje blev mandag klokken 15.25 sendt​ ud til et værested i Randers C, hvor en 48-årig mand skabte uro og nægtede at forlade stedet, selvom personalet havde bortvist ham.

Betjentene fik den højtråbende og utilfredse mand udenfor, og patruljen var egentligt på vej videre, da han valgte at trække bukserne ned om hælene og moone dem, mens han stod midt på vejen.

’Enden’ på det hele blev derfor, at han blev anholdt og sigtet for at forstyrre den offentlige orden.