Frem til udgangen af 2024 kan borgerne i Assentoft midlertidigt låne og aflevere bøger i Assentoft Kultur- og Fritidscenter. Med initiativet tester Randers Bibliotek, hvordan et lokalt bibliotekstilbud kan fungere.

Det nye bibliotekstilbud består af cirka 200 bøger, der inkluderer både magasiner, skønlitteratur og fagbøger foruden en del børnebøger.

»Børn og voksne må bruge bøgerne uden at låne dem, når de opholder sig i hallen, medborgerhuset eller caféen. Man kan også låne dem med hjem via app’en ”Biblioteket”, og på samme måde kan man aflevere dem igen,« fortæller Henrik Secher Nielsen, koordinator for Materialer og Flow på Randers Bibliotek, i en pressemeddelelse.