I Brøndby har man succes med græstæppet, mens FC Nordsjælland er bundskraber. Randers FC ligger igen i bunden.

For fjerde år i træk er banen på Brøndby Stadion kåret som den bedste i Superligaen, mens Randers FC’s ligger i bunden, men trods alt slår tre andre klubbers.

Det skriver Spillerforeningen på sin hjemmeside.

Det er udeholdets anfører, der sæsonen igennem løbende har givet banerne karakter fra et til fem. Brøndbys bane indtager toppen med en gennemsnitskarakter på 4,64.

Mens Brøndby endnu en gang er bedst, er FC Nordsjællands kunstgræsbane ligeledes bundskraber for fjerde gang i træk med en karakter på 1,64.

Den anden kunstgræsbane i ligaen, Silkeborgs, indtager 11.-pladsen med 2,43 i karakter.

Danmarks nationalstadion, Parken, ligger nummer otte med en karakter på 3,36.

Spillerforeningen har lavet kåringen siden 2012 med en ambition om at forbedre baneforholdene i landets bedste fodboldrække.