Østjyllands Politi var lørdag eftermiddag og aften synligt til stede på Strømmen i Randers i forbindelse med et arrangement relateret​ til rockergrupperingen Comanches.

Comanches består af tidligere medlemmer af rockergruppen Satudarah.

Politiet var til stede for at sikre, at alting foregik i god ro og orden samt for at registrere de fremmødte til arrangementet.

I forbindelse med politiets tilstedeværelse og kontrol af de fremmødte blev det til i alt syv forskellige sigtelser for besiddelse af narko og to sager med besiddelse af doping.

Derudover blev en af rockerdeltagerne fundet i besiddelse af en kniv og sigtet for at have overtrådt knivloven, mens politiet også underrettede de sociale myndigheder, da en 16-årig pige var til stede ved arrangementet med sin mor.