Fortsæt til indhold

Reagerer på MF'eres kritik af millionstøtte: »Vi overholder reglerne«

Kommunens økonomiske støtte til Aarhus Airport risikerer at undergrave markedet og tage de andre jyske lufthavne med i faldet, lyder det fra flere folketingspolitikere. Borgmesteren svarer, at man overholder reglerne om statsstøtte.

Politik

Aarhus Airport udsætter de andre jyske lufthavne for unfair konkurrence. Sådan lyder det i et debatindlæg skrevet af fire folketingspolitikere.

Bjarne Laustsen (S), Per Larsen (K), Mohammad Rona (M) og Preben Bang Henriksen (V) er bekymrede over udsigten til, at Aarhus Byråd endnu en gang kan komme en trængt lufthavn til økonomisk undsætning. Gennem de seneste 40 år har Aarhus Kommune gentagne gange støttet lufthavnen, der i dag er ejet af Syddjurs, Norddjurs og Aarhus Kommuner.

Senest stod Aarhus bag de 180 mio. kr. af en samlet saltvandsindsprøjtning på 200 mio. kr. i 2022, der skulle sikre lufthavnens fortsatte drift. En støtte, som var betinget af, at en privat investor skulle spytte omkring 100 mio. kr. i foretagendet i Tirstrup.

Den investor lader fortsat vente på sig, og senest har lufthavnen fået en kassekredit af en uvis størrelse, så man undgår at løbe tør for penge i 2024.

De fire folketingspolitikere, der alle er valgt i Nordjyllands Storkreds og ikke udtaler sig på vegne af deres partier, men på egen hånd, mener, at byrådet bør overveje, om mere støtte er vejen frem.

»I sidste ende risikerer vi nemlig, at konkurrenceforvridningen undergraver markedet og tager de andre jyske lufthavne med i faldet,« skriver de i indlægget.

De Konservatives Per Larsen uddyber til avisen:

»Det her handler om at rejse en national debat om, hvordan vi finansierer vores lufthavne. Vi synes, det er uhensigtsmæssigt, at kommunerne støtter hver deres lufthavn, fordi det skaber en konkurrenceforvridning og en situation, hvor de aarhusianske skatteydere kommer til at bruge for mange penge på lufthavn i stedet for at bruge pengene på velfærd,« siger Per Larsen.

Du har en partifælle i Aarhus Byråd, der tidligere har stemt for at støtte lufthavnen økonomisk – har I taget diskussionen internt?

»Nej, jeg forstår godt, at der i byrådet kan være en interesse i at understøtte noget og lave nogle aftaler. Ifølge kommunalfuldmagten gør kommunen jo ikke noget ulovligt her, men spørgsmålet er, hvor hensigtsmæssigt det er. Jeg ser gerne den diskussion taget på et overordnet plan. Derfor vil vi gerne rejse en debat nationalt,« siger Per Larsen.

Skal Aarhus Airport så lade livet, hvis man ikke kan overleve på markedsvilkår?

»Nej, jeg synes ikke, nogen bør lade livet. Til gengæld synes jeg heller ikke, at en kommune skal understøtte en lufthavn med et tre-cifret millionbeløb den ene gang efter den anden.«

Alle er valgt i Aalborg

Aalborg Lufthavn er ejet af seks nordjyske kommuner, men modtager ingen kommunal støtte.

I er alle fire folketingsmedlemmer valgt i Nordjyllands Storkreds. Handler det om at tale Aalborg Lufthavns sag?

»Ja, man kan vende den om og sige, at vi er skeptiske over for, om Aalborg Luthavn bliver udsat for en konkurrence med skatteyderkroner.«

Bjarne Laustsen lægger ikke skjul på, at Aalborg føler sig som et yderområde:

»Der er altid to vindere, og det er Aarhus og København. Vi har jo det store problem i Aalborg, at vi ligger meget langt fra København. Hvis man så tilmed bruger skattekroner, som vi ikke har haft samme mulighed for at gøre i Aalborg, så bliver der en stor skævvridning.«

Hvis Aarhus Airport ikke kan klare sig uden støtte, skal byrådet så bare lade den gå konkurs?

»Det handler om at finde en forretningsplan, der passer, så lufthavnen finder sit niveau. Jeg ønsker det bedste for Aarhus Airport, men vi må have fokus på, at det ikke er konkurrenceforvridende.«

»Vi overholder reglerne«

Det har ikke været muligt at få et interview med borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard (S), men vi har fået denne skriftlige kommentar:

»Jeg kan berolige de bekymrede med, at Aarhus Airport opererer på markedsvilkår, og at vi gennem et tæt samarbejde med Kammeradvokaten Poul Schmith naturligvis sikrer, at vi overholder reglerne omkring statsstøtte, og at al kommunal støtte til Aarhus Airport er foretaget på markedsmæssige vilkår. Uden at skulle spekulere i årsagerne noterer jeg mig derudover, at der åbenbart er en stigende interesse i det nordjyske for udviklingen i Aarhus Airport.«

Hos De Konservative, der sammen med Venstre og Socialdemokratiet sendte 180 mio. kr. til lufthavnen i 2022, understreger man også, at Aarhus Byråd har fulgt reglerne.

»Og vi forventer, at der kommer en investor, så Aarhus Airport kan stå på egne ben på markedsvilkår. Hvis nogen vurderer andet, og at der skal betales penge tilbage, så er det sådan, det er, men jeg mener ikke, at det er konkurrenceforvridende, når vi støtter noget, vi har brug for. Vi har givet lufthavnen kunstigt åndedræt, men de skal kunne flyve selv,« siger partiets medlem af Økonomi– og Erhvervsudvalget, Mette Skautrup.

Hun klandrer de fire folketingspolitikere for at bedrive sognerådspolitik og pleje egne vælgerinteresser.

»De er valgt i Nordjylland, og det her indlæg har jo til formål at beskytte Aalborg Lufthavn og deres valgkreds. Det er de selvfølgelig i deres gode ret til, men jeg undrer mig over, at de føler behov for at rejse debatten offentligt.«

Ligeledes er du jo valgt i Aarhus og plejer aarhusianske interesser, men hvis du skal se objektivt på det, kan der så ikke være en pointe i, at det er konkurrenceforvridende?

»Ikke i en sådan grad, som de lægger op til. Vi har brug for Aarhus Airport, som har været igennem en svær tid, og vi har lovet dem, at vi vil støtte dem, indtil de har fundet en investor. Vi ryster ikke på hånden i forhold til det – ikke før Aarhus Airport siger, at det ikke er muligt at finde en investor.«

Seneste melding fra Aarhus Airport angående investorjagten kom i slutningen af maj, da bestyrelsesformand Lars Dige Knudsen meldte ud, at lufthavnen har fået en kassekredit for at sikre driften året ud, og at man er i tæt dialog med en mulig investor:

»Det handler om, at der skal være tilstrækkelig likviditet til at sikre fortsat drift, og det har vi. Så ved vi, inden 2024 går på hæld, om vi har en løsning på plads, eller om vi skal drøfte løsninger med ejerkommunerne.«