Et flertal af eleverne på Langå Skole springer hver morgen i sadlen til skole, fordi de deltager i den seks uger lange cykelkampagne ”Vi cykler til skole.” Som led i kampagnen har Langå Skole fået en ny cykelpumpe med kompressor, som hurtigt og nemt puster luft i elevernes flade dæk. Den hænger ved skolens hovedindgang til stor glæde for både forældre og elever. Kampagnen ”Vi cykler til skole” ruller fra den 1. september til den 9. oktober for knapt 2000 elever på Langå Skole, Blicherskolen og Assentoftskolen.