Med folkeskolereformen er folkeskolen nu forpligtet til at samarbejde med den kommunale musikskole. Musikskolen skal tænkes ind i folkeskolen på en ny måde og indgå i et tættere samarbejde med folkeskolen om såvel musikskolens som folkeskolernes undervisning. Et idé-katalog, udarbejdet af en arbejdsgruppe med deltagere fra Randers Kommunes forvaltning, folkeskoler og musikskolen, beskriver en lang række konkrete forslag til undervisningstiltag. Herunder Musikalsk Værksted for 0.-3. klasse og Instrumentklasser for 3. til 6. klasse.