Det er ikke let at få hjælp til at blive sundhedsundersøgt, selvom det umiddelbart burde være en let opgave, mener både borgere og flere politikere.
»Lige nu er vi bare i limbo, og tiden den går. Og i vores optik – det er vi enige om i byen, når vi snakker sammen – så føler vi, at planen er at lade tiden gå. Trække tiden ud,« lyder det fra Jan Kristian Jensen fra Ølst.
Han taler på vegne af sig selv og mange andre fra den lille landsby, der ligger faretruende tæt på den største miljøkatastrofe i Danmark i nyere tid.
Det er blandt andet frygten for det hvide mikrofiller, der er et restprodukt fra cementindustrien, som ligger i store mængder på Nordic Waste-området. Beboerne i Ølst har bedt om at få foretaget sundhedsundersøgelser, så de kan finde ud af, om de er udsat for mikrofiller og andre farlige stoffer fra Nordic Waste.
»Det i Ølst er jo ikke særlig betryggende. Det kan godt ske, at der ikke er nogen, der er syge nu. Men jeg vil gerne have folk undersøgt, om det er en langtidsvirkning. Så skal det måske være en undersøgelse en gang om året eller hvert femte år,« siger byrådsmedlem i Randers Kommune Bjarne Overmark (Beboerlisten).
Han fortsætter:
»Det er jo helt til grin. Nu har man arbejdet i døgndrift omkring det derude i snart fire måneder. Så løber man stadigvæk rundt og har hængepartier. Der mangler efter min mening en form for nationalberedskab, så man ved præcis, hvem der tager sig af det. Det er, som jeg plejer at sige, hvis der bliver rigtig krig, så bliver mange af de der skrivebordsgeneraler skubbet til side, så kommer der folk til, der er vant til at tage stilling til noget og træffe nogle beslutninger.«
»Vi forsøger at være konstruktive. Men vores opfattelse er bare, at vi er oppe imod en ”organisme”, der har en anden agenda. Det er sådan, vi føler det. Det kan godt være, at det ikke er sådan. Men det er sådan, vi føler det,« siger Jan Kristian Jensen fra Ølst.
Borgerne i Ølst ønsker brændende at blive undersøgt for mulig påvirkning af skadelige stoffer fra Nordic Wastes aktiviteter i Ølst, og at man undersøger jorden i Ølst for farlige stoffer fra Nordic Waste, der fik kørt tusindvis af lastbillæs med jord ind på grunden. Alt tyder på, at en del af den jord har været stærkt forurenet og ikke er blevet håndteret korrekt på grunden.
Han tilføjer:
»Vores sundhedsmæssige situation er forsat uafklaret, og i princippet bliver vi mere og mere nervøse, sådan som de finder flere og flere slemme ting på jordtippen. Vi har ikke bustransport til Aarhus eller direkte vej i bil, som vi havde før. Vores huse er i princippet værdiløse, ingen bank vil låne os penge. Bortset fra naboskabet, som styrkes, er alle de ting, der var dejligt ved at bo i Ølst, væk.«
Mikrofiller fra Aalborg Portland
Sundhedsrisici:
Hudirritation: Forårsager hudirritation ved direkte kontakt.
Allergisk hudreaktion: Kan forårsage allergisk hudreaktion.
Øjenskade: Forårsager alvorlig øjenskade ved kontakt.
Luftvejsirritation: Kan forårsage irritation af luftvejene ved indånding.
Indholdsstoffer:
Primært bestående af flyveaske, portlandcement og kvarts.
Indeholder calciumoxid, som ved blanding med vand danner calciumhydroxid, der kan virke ætsende på hud og øjne.
Førstehjælpsforanstaltninger:
Ved indånding: Søg frisk luft og lægehjælp ved åndedrætsbesvær.
Ved hudkontakt: Vask huden længe og grundigt med vand. Søg lægehjælp ved hudirritation eller udslæt.
Ved øjenkontakt: Skyl straks med vand og søg omgående lægehjælp.
Beskyttelse og forebyggelse:
Anvendelse af personligt beskyttelsesudstyr: Åndedrætsværn med filter P2, beskyttelseshandsker af nitrilgummi, beskyttelsesbriller eller ansigtsskærm og særligt arbejdstøj.
Kilde: Sikkerhedsdatablad fra Aalborg Portland
Sundhedsundersøgelse på vej
Hvis der skal laves en sundhedsundersøgelse af borgerne, så kan kommunen kun bede Region Midtjylland om at tage affære og lave en sundhedsundersøgelse, men Styrelsen for Patientsikkerhed skal først udtale sig.
I første omgang har kommunen bedt borgerne om at blive undersøgt ved egen læge, hvis de føler sig skidt, og har oprettet en telefonisk hotline.
»Den nuværende mulighed kan kun bruges, hvis man allerede har symptomer. Nu kigger vi ind i muligheden for at lave en generel sundhedsundersøgelse, som har været et stort ønske fra borgerne i Ølst og fra byrådet i Randers,« fortæller kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt til TV 2 Østjylland.
På sidelinjen står Styrelsen for Patientsikkerhed, der først skal komme med en vurdering. Den er ret tydelig. Men det er den først blevet efter den tredje reviderede udgave på mindre end et par uger.
»Styrelsen for Patientsikkerhed har svaret os, at for at vurdere, om der skal ske en undersøgelse af befolkningen, så er der brug for en kortlægning af befolkningens mulige eksponering, og at der bliver lavet et analyseprogram, som kan bestemme forureningens omfang i området. Næste skridt er, at kommunens sundhedsforvaltning går i dialog med Region Midt om, hvad der nu skal ske på baggrund af styrelsens anbefalinger. Det afventer vi lige nu. Jeg kan godt forstå, at borgernes ønske er, at vi straks går i gang. Men vi er nødt til at gøre det fagligt rigtigt, og derfor skal vi have det på plads først,« lyder det fra kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt i en e-mail til avisen.
Kafkask venten
Men det bad borgerne i Ølst om allerede i begyndelsen af januar.
Ordet ”kafkask” betyder, at noget er så uigennemskueligt eller bureaukratisk, at det virker absurd og meningsløst og mareridtsagtigt.
»Det er faktisk lidt, som om de lægger den tilbage til kommunen og siger, at vi skal have noget evidens for, at der er noget forurening i byen, før vi kan gøre noget. Så der bliver bare smidt sådan lidt rundt. Det er sådan, jeg læser den udtalelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed,« siger Jan Kristian Jensen fra Ølst.
»Der er jo ikke én i byrådet, der ville have klandret Miljøstyrelsen for at tage prøver i landsbyen, også selvom det ikke var deres opgave, de tager jo alligevel prøver i jorden ved Nordic Waste,« mener han.
Og flere byrådsmedlemmer giver ham ret. Heriblandt Anker Boje (S).
»Jeg er utryg ved, at man ikke har taget mere hånd om det her. For Nordic Waste havde faktisk ikke lov til at bruge mikrofilleren. Hverken til at blande i jord eller lave den her vold for at forsøge at standse jordskreddet,« siger Anker Boje (S), der var en af de første til at advare om forureningsfarerne fra Nordic Wastes grund.
»Der mangler jo nogen, der tager ansvaret for det her. Vi skal have undersøgt det til bunds. Når det står så tydeligt på et datablad fra Aalborg Portland, at det er farligt at indånde og få på huden, og Arbejdsstyrelsen påbyder folk på Nordic Wastes grund at bære masker, så skal borgerne i Ølst da også undersøges. Det har jo blæst over i landsbyen i flere år,« siger byrådsmedlemmet.
Blandet sammen
Men lige nu skal borgerne ikke frygte mikrofilleren.
»Vi arbejder lige nu på at inddække mikrofilleren for at undgå, at støv fra filleren kan sprede sig. Det skal gøres rigtigt, og derfor søger vi lige nu den helt rette vej at gå. Vi skal også afdække, om filleren skal blive liggende, eller om den skal transporteres væk. Lige nu er risikoen for støv meget minimal, fordi det våde vejr, vi har haft siden januar, har betydet, at mikrofilleren har dannet en skorpe på samme måde, som en cementblanding, der kom i kontakt med vand, ville gøre det. Så når vi går i gang, så skal vi gøre det rigtigt,« siger kommunaldirektør i Randers Kommune Jesper Kaas Schmidt.
Netop her bliver det noget juks i Ølst. For mikrofilleren er ikke et nyt problem.
Mikrofiller og forureningen er over de sidste år blevet kørt lige forbi Ølst på mere end 150.000 store åbne lastbiler, så Århusvej var skiftende brun og hvid af støv.
»Det bliver blandet sammen. Det, at jorden skred i december, har bare fremtvunget en opmærksomhed på forureningen fra overfladevandet, som i årevis har løbet direkte i Allingåen og ud over jorden rundt om Ølst. Det blæser altså i Danmark på alle tider af året,« siger Jan Kristian Jensen.
»Vi er bange, og flere er ved at gå ned psykisk. Hvorfor undersøger man os ikke? Vi har små børn her, der er født i Ølst og ikke har levet andre steder. Hvis man starter med at undersøge dem, så ved man jo, om vi bliver udsat for noget sundhedsfarligt,« pointerer Jan Kristian Jensen.
DR har interviewet Ane Marie Thulstrup. Hun er cheflæge på Arbejdsmedicinsk Afdeling. Hvis det bliver besluttet at lave en sundhedsundersøgelse, kommer hun til at stå for den.
»Det kan virke meningsløst at begynde at tage blodprøver uden at have nogen idé om, hvad vi skal lede efter, for så leder vi måske efter det forkerte,« siger hun til DR.
Her er Jan Kristian Jensen uenig.
»Man kunne jo starte med at teste jorden, vand og støv i og omkring vores huse, haver og vejkanter i Ølst samt tage blodprøver fra vores børn for erkendte forureningskomponenter fundet på pladsen og i spildevandet omkring Ølst, som barium, PFAS og tungmetallerne fra mikrofilleren.«
Som uddannet forsker kender han forskningsprincipperne. Her starter man med det, man tror, man ved (teori), som efterprøves, justeres og herefter skærpes teorien (test regime), hvorefter man tester igen, lyder det.
»Vi skal vide, om vi skal flytte vores børn fra området nu og ikke om nogle år. Også selvom vi ikke lige nu kan få vores værdier med herfra. I byen er vi bekymret for, at årsagen til, at denne undersøgelse endnu ikke er sket, er, at man er bange for at finde noget, eller at spareøvelsen i kommunen er begyndt.«
